Sponsorer

Seneste nyt

SUS-INFO

SUS Spar Nord Cup 2020

NYT: Stævnet, der skulle have foregået lørdag den 19. og søndag den 20. september, er desværre blevet AFLYST på grund af corona-situationen.

Stævnet er for U11 (2009-2010), U13 (2007-2008)og U15 (2005-2006) piger og drenge. Det skulle have været afviklet for 18. år i 10-12 haller i Nyborg Kommune. Til SUS Spar Nord Cup 2020 var tilmeldt 110 hold.

Indbydelse og stævnespecifikationer - download her!

Tilmeldingsblanket - download her!

Yderligere oplysninger om stævnet: Erik Hansen, tlf. 27 118 138, eller send en mail på mail@sus-cup.dk.

Nyheder om SUS Spar Nord Cup 2020:

11.08: Denne meddelelse om aflysningen af stævnet er d.d. udsendt til alle tilmeldte klubber:

Som stævnearrangør havde vi i SUS Håndbold ventet på og haft forhåbninger om lempelser i forbindelse med den varslede yderligere genåbning her i begyndelsen af august af myndighedernes retningslinjer for idrætsaktiviteter samt udvidelse af forsamlingsforbuddet. Det er som bekendt ikke sket, og samtidig den aktuelle situation omkring smittespredningen af Covid-19 skærpet, blandt andet i netop vores kommune.

Derfor har styregruppen for SUS Spar Nord Cup 2020 og klubbens ledelse taget en nødvendlg og ansvarsfuld beslutning om ikke at fortsætte planlægningen, og hermed melde ud til alle tilmeldte klubber, at stævnet den 18. til 20. september 2020 er AFLYST.

Det er naturligvis med meget stor beklagelse, idet alle tilmeldte deltagere med sikkerhed havde glædet sig ekstra meget til igen at komme til håndboldstævne efter den lange corona-pause. Der har været meget stor interesse for at deltage i år, idet Ikke mindre end 110 hold fra hele landet er tilmeldt (følgende klubber var tilmeldt: Greve HK, Bolbro IF, Højby SG, Kolding IF, Korsør- Tårnborg, Nyborg GIF, Rødekro-Åbenrå, Tved GI, Kerteminde HK, IF Stjernen, GOG, Lystrup IF, Nakskov HK, Svendborg HK, Søndersø IF, Kølstrup-Rynkeby, Ishøj Håndbold samt SUS Håndbold)

Det er især de omfattende og uændrede restriktioner omkring overnatning og bespisning, som ville kræve for store udfordringer for os. Heller ikke en ændring af stævnet til et endags stævne uden overnatning mente vi, ville være en alternativ løsning. SUS Spar Nord Cup er primært et opstartsstævne før turneringen, hvor kammeratskab og sammentømring af holdene og klubben er i højsædet, og her har samværet ved netop overnatningen, bespisningen, bustransporterne og hyggen mellem kampene en høj prioriteret.

Derfor denne kedelige melding fra os, som vi beder om forståelse og respekt for. Vi håber, at I med beklagelse vil videregive den til spillerne og trænerne med en stor hilsen fra SUS Håndbold.

I stedet må vi alle se frem til et super stævne i 2021, tilbage i forhåbentlig normale forhold og rammer. Vi håber på i stedet at se jer i september næste år, og ønsker jer en rigtig god vintersæson.

PS: De indbetalte holdgebyrer vil snarest blive tilbagebetalt.


Venlig hilsen
SUS Spar Nord Cup 2020

20.07.: Tilmeldingen af hold har nu rundet 100 hold. Dermed er der endnu få pladser, så derfor er det en god idé med hurtig tilmelding for at sikre sig plads ved stævnet.

Vi afventer endnu endelige regler for stævner med overnatning i september måned. Derfor vil vi melde ud til alle tilmeldte klubber og her på stævnets hjemmeside senest den 11. august om stævnets afvikling.

19.06.: Ligesom alle øvrige større arrangementer og i det hele taget situationen for håndboldkampe og -stævner, må vi afvente myndighedernes forordninger i vor løbende tilrettelæggelse af SUS Spar Nord Cup 2020. Derfor kan vi på nuværende ikke oplyse, hvilke restriktioner og ændringer, som vi som arrangører og alle deltagerne i givet fald skal forholde sig til ved stævnet i weekenden 18-20. september. Vi krydser fingre for, at forordningerne bliver så lempelige som muligt, så stævnet er praktisk muligt at afvikle i stil med i de mange foregående år - til glæde for alle deltagerne og vi som arrangerende klub.

Interessen for at deltage er indtil videre ekstra stor, netop fordi holdene ikke har kunnet være samlet siden marts måned. Nuværende tidspunkt er der således tilmeldt over 60 hold, eller omkring halvdelen af stævnets maksimale kapacitet. Derfor opfordres til en hurtig tilmelding for de sædvanligvis deltagende klubber og nye interesserede klubber, evt. som forhåndstilmelding med senere præcision af holdtilmeldingen.

 

## FORM:2 ## 

Cup-kupon

 
 
 
 
  
Fredag aften - jeg tilbyder min hjælp til



Lørdag morgen - jeg tilbyder min hjælp til:






Lørdag middag - jeg tilbyder min hjælp til:





Lørdag aften - jeg tilbyder min hjælp til:


Søndag morgen - jeg tilbyder min hjælp til:






Søndag middag - jeg tilbyder min hjælp til:






Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram