Flot pokalsejr

Gladsaxe HG's divisionsdamer sendt hjem med en sæk på 30-14.

SUS-damerne fik i torsdags den bedst mulige optakt til søndagens vigtige opgør om oprykning til Danmarksserien. Gladsaxe HG fra 2. division blev nærmest blev fejet ud af banen, da der var pokalkamp i Ullerslevhallerne.

SUS-holdet spillede nok af dets bedste kampe til dato, hvor det ene flotte angreb efter det andet gav bonus. Lige fra starten blev det middelmådige københavnske divisionshold sat til vægs af hjemmeholdets utroligt høje tempo, og hurtigt blev det både 6-2 og 10-4.

Suveræn topscorer i kampen, der endte hele 30-14 til SUS, blev Mette Jensen med ti mål.

Lisette Hornemann og Pia Aleksandroviets scorede hver 6 kasser, søstrene Tina og Helle Heine hver 3, medens Vibeke Thybo og Anni Henriksen scorede hver et mål.

Tilbage til forsiden