SUS-dommer dømmer ved LUS-stævnet

SUS Håndbold er som bekendt lokal arrangør af det store Lands Ungdom Stævne 2000 i Ullerslevhallerne her i weekenden fredag den 21. til søndag den 23. januar. Også på banen er SUS Håndbold repræsenteret - både med Thomas Rasmussen som spiller (se artikel) - og i sort!

Blandt dommerne er nemlig Claus Schmidt Hansen, som er medlem i SUS Håndbold. Claus er en meget talentfuld dommer, der blandt andet en stor spilforståelse, som givetvis er blevet styrket i de år, hvor han var aktiv spiller på klubbens serie 1 hold og enkelte kampe også på danmarksserieholdet.

Efter "pausen" som spiller genoptog Claus sin dommergerning på "fuld tid" forrige sæson, og han er nu avanceret til danmarksserien for herrer og givetvis på vej yderligere opad i rækkerne.

Sammen med sin makker, Roland Poulsen, udgør de det ene af de to fynske par ved LUS-stævnet. Desuden deltager fire jyske dommerpar.

Alle seks par deltager i en særlig gruppe, der i dommerorganisationen er midt i et forløb, som har til formål at forberede den enkelte dommer til at blive divisionsdommer.

Disse dommere samles 5 – 6 gange i løbet af sæsonen til stævner og forskellige efteruddannelsesaktiviteter, hvor nuværende/tidligere divisionsdommere kommer med input til, hvorledes de enkelte dommere bør udvikle sig med henblik på en eventuel fremtidig divisionskarriere.

Seneste stævne var Dalbo-Cup i Vejle, hvor der blev skilt dommere fra, således at der LUS-stævnet i Ullerslevhallerne og til det afsluttende stævne ved U-21-finalestævnet i Otterup i februar stilles med seks dommerpar.

Efter LUS-stævnet bliver der ikke sorteret dommere fra. Stævnet har til formål at arbejde videre med de områder som vi har bearbejdet i sæsonens løb.

Efter udvalgte kampe føres der samtale med dommerparret, hvor også trænere/ledere/spillere er meget velkommen.

Følgende dommere deltager ved LUS 2000:

Henrik Thomsen/Claus Larsen, JHF

Jørn Hylleberg/Hans J. Vad, JHF

Claus Jensen/Lars Hansen, JHF

Tommy Nim Jensen/Bjarne Frandsen, JHF

Claus S. Hansen/Roland Poulsen, FHF

Peder Pedersen/Henrik Nielsen, FHF

Følgende udviklere deltager ved stævnet i Ullerslevhallerne:

Finn Toftegaard

Henning Pedersen

Kay Dam Nielsen

Ejnar Kristensen

Per Olesen (ansvarshavende)

Tilbage til forsiden