Borgmester Erik Christensens tale i forbindelse med overrækkelsen af Ullerslev Kommunes erkendtligheder til årets sportsfolk ved Kulturdagen den 7. august ved Ullerslevhallerne:

Drenge puslinge Elite



For to år siden kunne vi hædre dette hold som Fyns bedste. Dengang var de lilleputspillere - og trænet af Helle Riget.

Nu her to sæsoner efter, at har holdet gentaget triumfen - nemlig at være Fyns bedste foran klubber som eksempel GOG. Tilmed uden overhovedet at sætte point til i løbet af sæsonen, der først foregik i A-rækken før jul og i anden halvdel i Eliterækken, der havde deltagelse af Fyns 6 bedste hold. 

De tre bedste hold kvalificerede sig til danmarksmesterskabet, som foregik i Hvidovre den 24. og 25. april, og her formåede SUS Håndbolds hold at opnå en fornem sjetteplads blandt de omkring tyve deltagende hold fra hele landet. Og var det ikke blevet til et etmåls nederlag til det stærke hold fra Skive, - ja var det blevet til en semifinaleplads.

Men fornem har holdet og træneren præstation været hele sæsonen igennem, hvilket den ubrudte sejrsrække vidner alt om. 

Ud over den officielle turnering har puslinge drengene også vundet et stort stævne mellem jul og nytår i Odense.

I alt 16 spillere har deltaget på holdet i sæsonens løb, og alle har de ydet en flot indsats.

De elleve spillere, som deltog ved DM-finalestævnet, er: Patrick Naundrup Jensen, Jacob Bauer, Simon Elsborg, Anders Bebe, Sebastian Ring, Simon Ring, Kasper Daugaard Jensen, Niels Hansen, Matthias Pedersen, Christian Hansen Aase og Mads Rydal.

Herre junior Østdivision 2



For et par sæsoner siden havde SUS Håndbold for første gang et ungdomshold med i Østdivisionen, der tæller de bedste hold fra Fyn, Sjælland, Lolland-Falster og København. Det var herre ynglingene.

Op til den forgangne sæson gav klubben en trup af talentfulde herre junior spillere mulighed for at spille om kvalifikation til østdivisionen. Da kun to af spillerne var andetårs og resten nyoprykkede drengespillere, var oddsene ikke de bedste. Men med en sejr over Nyborg og en samlet femplads ved første runde, gik holdet videre til de afgørende kampe i Helsinge om den endelig plads i det fornemme selskab.

På det "yderste" mandat lykkedes det for spillerne og trænerne Klaus Rydal og Heine Christiansen at sikre sig kvalifikationen.

Men ikke nok med det. Holdet ydede før holdet en indsats, der rakte til en femteplads i puljen, og da sæsonen sluttede, lykkedes det - via flere meget tætte og spændende kampe bl.a. den sidste kamp i Ølstykke, der blev vundet, efter holdet havde været bagud i størstedelen af opgøret - at sikre sig førstepladsen i Østdivision 2.

Et meget fornemt resultat - taget i betragtning, at holdet som nævnt næsten udelukkende består af førsteårs spillere. Der tilmed på nær en enkelt alle er opvokset og har fået deres håndboldkunnen og -opdragelse i Ullerslev Kommune!

Holdet består af følgende spillere: Frank Mikkelsen, Kenneth Rasmussen, Thomas Pedersen, Lasse Hansen, Jonas Pedersen, Kitti Phithakkiat, Simon Søgaard, Jesper Lærkedal, Anders Nielsen, Kim Rasmussen, Jeppe Thor og Anders Matthiesen. 


Desuden blev "Årets Ullerslev'er" hædret ved Kulturdagen. For første blev en person udpeget, som ikke kun i foreningsregi har ydet en særlig indsats i kommunen. Helt fortjent gik første andel i pokalen til 82-årige Erne Hansen, Lillevang, Ullerslev, der i 16 år var kulturudvalgsformand i Ullerslev Kommune og som gennem flere år nu har ydet en kæmpe indsats som formand for ældrerådet i kommunen. 

Tilbage til forsiden