Over 40.000 kroner til SUS fra Kloakken

I pausen i dame fynsseriekampen søndag den 12. marts var Kloakudvalget - støtteforeningen for SUS Håndbold og Skellerup SG&I - på pletten med den årlige uddeling af overskud til de to klubbers ungdomsarbejde.

Af det samlede beløb på næsten 100.000 kroner, som i det forgangne år blandt andet er skabt gennem Kloakkens deltagelse i Midtfyns Festival, julefrokostarrangementet i Ullerslevhallen, genbrugsindsamlinger, telefonbogsuddeling mv. - med hjælp fra medlemmer i de to klubber, fik SUS Håndbold overrakt 37.250 kroner. Det svarer til 125 kr. pr. registreret ungdomsmedlem pr. 31.12.99 - i alt 149 aktive medlemmer under 25 år.

Dertil kommer 2500 kroner til støtte til stævnedeltagelse for de yngste SUS-spillere og til en udlandstur for juniorer og ynglinge. Endelig fik SUS-damerne 1500 kroner overrakt som følge af deres oprykning til Danmarksserien.

Ulrik Brejnholdt og Ebbe Skov (i baggrunden) fra Kloakudvalget overrækker her den rare check på over 40.000 kroner til Martin Andersen fra puslinge drengeholdet, som repræsentant for SUS-ungdommen.

Tilbage til forsiden