God træningsweekend for SUS-hold

Herre Danmarksserie var i weekenden den 2. og 3. september til Fregat Cup i Ebeltoft. Holdet spillede tre rigtig gode kampe mod to divisionshold. Specielt kampen mod Korsør som endte med et spinkelt et måls nederlag var træner Keld Hermann meget stolt og tilfreds med.

Dame Danmarksserie var i samme weekend til Gråsten Cup og blev her vinder af B- slutspillet. Her var træner Carsten Gårdmand også tilfreds med udbyttet - specielt søndagens kampe lovede god for den kommende sæson. 

Assisterende træner Allan Thomsen (der afløste Thomas Wind for en kort bemærkning) kunne også se damernes 2. hold gøre en god figur. Holdet består af 11. års seniorer, de gik rask til den og blev først besejret i semifinalen.

Herre Ynglinge Øst-division var til Odense Cup den 2. og 3. september. Her vandt de rub og stub. Træner Jan Jacobsen var da også tydeligt tilfreds og er ikke i tvivl om at en god træningsindsats gjorde udslaget.
Dame ynglinge træner Michael Hedeager var også tilfreds med sit holds formåen ved stævnet i Odense - de endte som nr. tre ved Odense Cup og skal nok komme i en god trænings- og spillemæssig form, forventer han.

Alt i alt en god, sportslig og social weekend for alle hold, og alle SUS-spillere var søndag vel hjemme i Ullerslev uden skader af nævneværdig art.

Tilbage til forsiden