Albani-penge til SUS-hold

Foruden oprykninger på stribe i den forgangne sæson har SUS Håndbold fået økonomisk gevinst ud af de flotte resultater. Forleden var to hold på Albani Bryggerierne for at modtage hver en check for førstepladsen i henholdsvis herre serie 1 og herre serie 2. Beløbene var 4.000 og 3.000 kroner.

Lige siden 1981 har det fynske bryggeri givet "pote" til fynsk seriehåndbold og andre sportsgrene, og på den måde været med til at støtte det store arbejde som udføres i de fynske idrætsklubber.



Fra overrækkelsen af diplom og check på Albani Bryggerierne ses i midten Tom Nowack og Morten Jakobsen fra SUS Håndbolds herre serie 1 hold, som rykkede op i Fynsserien. De flankeres af FHF's formand Bent Thaisen (tv) og salgschef Paw Jacobsen, Albani Bryggerierne.



Også SUS' herre serie 2 fik Albani-penge forleden. Spillerne fra det vindende hold er fra venstre Jørgen Hansen, holdleder Lars Søgaard samt Bjarne Aleksandrovietz. 

Tilbage til forsiden