Årets spillere i SUS Håndbold

Traditionen tro udpeges der en "Årets SUS'er" for alle SUS Håndbolds børne- og ungdomshold i forbindelse med sæsonafslutningen.

I lilleputafdelingen blev det i år Cecilie Erbs og Lasse Frandsen. Blandt puslingene valgtes Denise Innoncenti, Michael Nielsen og Martin Andersen. På pigeholdet blev Yoyo Phithakkiat udpeget som årets spiller. I juniorafdelingen gik æren til Stine V. Larsen og Kim Rasmussen. Endelig gik titlen blandt ynglingene til Stine S. Jensen og Asger Christiansen.

Blandt de voksne spillere og ledere udpeger klubben også hvert år en "Årets SUS'er". Titlen, vandrepokal og en lille pokal til ejendom blev ved afslutningsfesten i lørdags, hvor der deltog 125 medlemmer, tildelt klubbens børneansvarlige sportschef, Sonja Hedeager. Ved overrækkelsen fremhævede formanden Torben Nielsen især hendes store indsats i forbindelse certificeringen af klubbens børneidræt.

Blandt de yngste blev følgende kåret til Årets SUS'ere: Fra venstre Michael Nielsen, Lasse Frandsen, Cecilie Erbs og Martin Andersen. På grund af en vunden weekendtur med fodboldklubben var Denise Innoncenti og Yoyo Phithakkiat ikke til stede ved overrækkelsen.

I ungdomsafdelingen fik følgende en trøje som årets spillere: Fra venstre Asger Christiansen, Kim Rasmussen og Stine V. Larsen. Stine S. Jensen fra ynglingene var ikke til stede.
SUS Håndbolds formand Torben Nielsen kårer her klubbens børneansvarlige sportschef, Sonja Hedeager, som "Årets SUS'er" ved lørdagens afslutningsfest i Skellerup Forsamlingshus.

Tilbage til forsiden