Om finalen der pludselig indtraf - og drengen fra Århus.



Traditionen tro drog 2. hold drenge, sammen med de øvrige SUS-hold, til årets sidste stævne i Herning. Det var med blandede forventninger mht. resultater, at vi kørte mod det jyske. Det var nemlig ikke med det sædvanlige så slagkraftige hold vi ankom med. Den ellers så skarpe fløjspecialist Patrick Buchleitner var nødsaget til at forblive på fastlandet, i det han deltog i en konfirmation. Kort forinden havde den skudstærke Christian AP beskadiget anklen og kunne derfor heller ikke deltage i stævnet. Trænerteamet valgte derfor at lade 1. holds debutanten Lasse ”Goofy” Schæfer vende tilbage til sit gamle hold for at give en hjælpende hånd. Desuden var planen at Aksel Frederiksen skulle tiltræde på holdet ved ankomsten til Herning.

Puljemæssigt så det svært ud. Holdet var kommet i gruppe med Ajax1 og HFH (Herning), samt to, for træneren, ukendte hold.

”Hård start medfører som bekendt en blød landing" (eller noget i den dur). Faktum er i hvert fald, at SUS2 startede mod Ajax1. Det blev til et forventet nederlag på 23-11, hvilket må siges at være et udmærket resultat, da Ajax sluttede som det 6. bedste hold på Sjælland.
 
Efter det første nederlag var drengene nu mere sejrshungrende og blodtørstige end nogensinde før. Det var målet at det skulle gå udover HFH. Desværre endte kampen med et nederlag på 10 mål 24-14. Under kampen indtraf dog en bemærkelsesværdig episode. Her tiltrådte nemlig holdets eneste udskifter Aksel Frederiksen. For den præstigefulde kostskole Herlufsholm, hvor Aksel har sin daglige gang, må det være en fæl streg i regningen at vide, at denne elev ankom til Herning via Hadsund og Århus!!! I øvrigt indtraf der en del tekniske problemer på rejsen, så kommunikationen med træneren blev holdt på det absolut minimale.

På trods af de to nederlag den første dag var humøret dog på et niveau, der langt overstiger stemningen i Tivoli, hvilket de få tilskuere, der så kampen mod Herning, kan skrive under på. Den første aften var der dømt hygge, med efterfølgende kåring af årets SUS’er på de respektive hold (det vender vi tilbage til senere).

Næste dags kampe bød på to mere jævnbyrdige modstandere. Første kampe stod mellem SUS2 og Osted (ikke tyskere). Kampen endte 13–21 i SUS favør. Det var også i denne kamp, at ”B.S. Horslund” understrege sin betydning på holdet, da han med flere flotte straffekast kanonerede SUS-holdet til sejr.

Herefter skulle Sabro (heller ikke tyskere) have en lektion i håndboldspillets mange finurligheder. SUS vandt kampen 15-6. En stor del af æren for det flotte resultat skal her tilskrives SUS-keeper Steffen Hansen.

SUS2 var med de to sejre sikret en plads i B-slutspillet.

Den første kamp i mellemrunden fandt sted umiddelbart efter Sabro-kampen. Der var lagt i kakkelovnen til et brag af et opgør. Skovbakken2 tog imod SUS2. Kampen bølgede frem og tilbage. Trods SUS føring i store dele af første halvleg var SUS-holdet bagud med én ved pausen. I anden halvleg spilledet SUS-drengene sig tilbage i kampen og førte faktisk med en enkelt kasse, da det der ikke måtte ske skete. Lasse ”Goofy” vred om på knæet, og var nødsaget til at krybe på bænken - en ellers uvant plads for ham. SUS tabte med to mål, 12-14, til et velspillende Skovbakken hold.

På sidstedagen skulle drengene efter planen kun spille en ligegyldig kamp, da håbet om en slutspilsplads var glippet med nederlaget dagen før. Trods det, at kampen ikke talte resultatmæssigt, kæmpede drengene flot og hev en 18-11 sejr hjem over HF 87 2.

Da stævnet nu for SUS2’s vedkommende var slut besluttede drengene sig for at gå i bad for senere at skifte til det civile tøj. Deres træner assisterede i mellemtiden Klaus Rydal på bænken i drenge elite holdets spændende kamp mod Hauge.

Kort før halvleg blev jeg adresseret af en dame, der venligt prikkede mig på skulderen og spurgte om hun måtte forstyrre mig. Jeg nikkede. Hun ville såmænd bare lige gøre mig opmærksom på, at SUS2 skulle spille semifinale om ca. 15 min. i den anden hal! Det skyldtes at Skovbakken2 havde spillet med dispensationspillere.

Den rutinerede Frank Mikkelsen trådte straks til og stod for opvarmningen af SUS2. Om det var opvarmningen eller de to unge, energiske trænere på sidelinien, der gjorde udfaldet, vides ikke med sikkerhed. Faktum er dog, at SUSdrengene vandt 20-15 i et sandt inferno af heppende SUS-supportere. SUSdrenge kunne nu stille med et hold i hver finale. En helt igennem fantastisk oplevelse.

Succesopskriften forsøgtes genbrugt, da Frank Mikkelsen igen stod for opvarmningen mens en vis Rahn sad med ved SUS1’s finale mod Skovbakken (en meget nervepirrende kamp). I finalen ventede BMI, et velspillende hold, der var meget opsatte på at nappe guldet. BMI valgte at stille op i en meget offensiv 3-3 opstilling, for derved at minimere SUS2’s angrebsmuligheder. Det offensive forsvar fra modstanderholdet havde den ønskede effekt. Da drengene heller ikke udnyttede tremeter-kastene optimalt var der lagt i ovnen til en regulær afklapsning. Det endte da også med et nederlag på hele 27-13 til et velspillende BMI hold. Skuffelsen over nederlaget varede dog ikke længe da drengene, så hvem der delte sølvmedaljerne ud.

Begge drengehold havde trods alt alle metal, af den ene eller den anden slags, med hjem. Stort tillykke!

Som skik er ved et sådant afslutningsstævne skulle der på alle hold kåres en spiller. Den valgte spiller ville med kåringen kunne bryste sig af at være årets SUS’er. På Drenge A blev valgt en spiller som trofast er til træning hver gang. Han er en nøglespiller der bærer et stort ansvar med sin vigtige rolle i midterforsvaret. Samtidig med de defensive pligter løser han også de offensive opgaver meget tilfredsstillende. Samtidig med hans gode håndbold - og fighterkvaliteter er han også en vellidt holdspiller som nyder stor respekt blandt hans holdkammerater. Årets SUS’er på Drenge A er: Stregspiller Martin Nielsen. Tillykke!

Sidst men ikke mindst bør årets VingeSUS også lige nævnes. Denne titel er unik og kan kun findes på Drenge A. Titlen uddeles til den spiller, der ikke har haft mulighed for at deltage i de afholdte træningerne grundet akademiske udfoldelser, men trofast hjælper til ved alle stævner. Man kan sige, at man med titlen betragtes som en slags joker. Denne års titelvinder er uden tvivl Aksel Frederiksen (hvem ved i øvrigt om der følger kort og kompas med titlen?) Stort tillykke!

Christian Rahn, drengetræner






Tilbage til forsiden