SUS Håndbolds store børnehåndboldstævne i weekenden blev igen i år en succes. Ikke mindre end 125 hold eller 1380 spillere fra hele landet ved stævnet, som efter Fionia Bank's igangværende salg har skiftet navn til Nordea Cup med Nordea som ny hovedsponsor.
Alle 280 programsatte kampe blev afviklet, idet samtlige hold fra de ialt 26 deltagende klubber mødte frem til kampene i de ikke mindre end 11 østfynske haller.
Næsten 200 frivillige medlemmer og forældre i SUS Håndbold var på arbejde i weekenden for at indkvartere, bespisning og afvikle turneringen for de mange gæster. Ligesom i de foregående år sørgede de rutinerede køkkenfolk, at næsten 1.000 spillere blev bespist morgen, middag og aften i de to dage.
Der var stor ros fra de mange børnehåndboldspillere og deres ledere for et herligt ophold på de fire lokale skoler og en god forplejning med leverancer af sunde råvarer af velvillige lokale fødevarevirksomheder og forretninger.
Endnu er det endelige økonomiske resultat for de store anstrengelser ikke opgjort.
Resultater af de sportslige anstrengelser blev, at Grindsted og Kerteminde vandt U10 piger A og B-rækken (8-10 år), mens i U 10 drenge vandt Tvis KFUM både A og B-rækken. I gruppen 11-12 år blev vinderne i pige A og B henholdsvis Grindsted og Tvis KFUM, og i drengene SAGU, Esbjerg, i både A- og B-rækken. I den ældste kategori U 14 gik førstepladsen i piger A og B til HIK og TPI Odense, mens drenge A og B blev vundet af HIK, København og Køge-Rishøj.