Når vi gør sportsligt status efter første halvsæson og Sne Cup stævne i Tommerup mellem jul og nytår, er det med brede smil på læberne hos de 17 piger og 4 trænere og hjælpetrænere.
C-holdet har før jul deltaget i 4 stævner, hvor der næsten har været fuldt udbytte på sejrskontoen, og holdet er klar til at rykke i B-rækken og spille turnering, når 2. halvsæson starter op den 18. januar.
A-holdet var tilmeldt Fyns bedst række og har haft stor succes og måtte kun afgive point til GOG og DHG og slutter på en flot 3. plads i rækken, der giver direkte adgang til AA-rækken, når 2. halvsæson starter op! Pigerne spiller flot teknisk håndbold, og flere af de hold, de har mødt, har simpelthen ikke kunne følge med vores hurtige piger. Pigerne måtte afgive point til rækkens vinder efter et tæt opgør i Ullerslev, hvor GOG kunne gå hjem med en sejr på blot 2 mål, og det er den mindste margin rækkens vinder har vundet med, så det kan vores piger godt tillade sig at være stolte over. Pigerne mangler en del kilo og centimeter i forhold til de fleste hold, de møde,r og det har været med til at give udslaget i de to nederlag, pigerne har indkasseret.
Jeg overværede slutningen af en træning op til jul, hvor en af pigernes træner Palle gav dem en lille opgave med hjem! Palles opfodring lød: ”Spis nu rigeligt med sovs her i julen og der skal godt med fløde i” J.
Til Sne Cup i Tommerup var det en blanding af 1. og 2. holdet, der var afsted og pigerne leverede igen en rigtig fin indsats, der sluttede af med en uafgjort kamp, hvor en sejr ville have givet adgang til finalen. Men det blev desværre Fredericia, der løb med finalepladsen, da de havde en bedre målscore end vores piger.
Sejr i søndags
Det er ikke kun på det sportslige at pigerne klarer sig flot. Der er et fantastisk sammenhold i truppen og pigerne stortrives også uden for banen. Senest i søndags hvor pigerne sluttede sidste kamp af med en sejr på 17-11 i Svendborg efterfulgt af en tur på McDonalds og bagefter overværede et par kampe i Gudme-hallerne.
Før jul afholdt pigerne juleafslutning med spisning i kultursalen efter en turneringskamp. Dette arrangement var uden forældre, og trænerne er blevet opfordret til at arrangere sådan noget en anden gang MED forældre - for de vil også med J. Der er altid stor forældreopbakning.
Til sidste træning inden jul blev der spillet håndbold med plasticbæger som briller. Det var hyle sjovt at stå og se på.
Der skal lyde en stor tak til træner-teamet for den indsats, der bliver lagt for dagen, og det er også deres fortjeneste, at pigerne næsten altid møder fuldtalligt og engagerede op til træning – vi ser frem til at følge jer i 2015J
Rigtig godt nytår!
Helle Nørhave