Og kunne man se det var sportsfolk der kæmpede?? Ja der blev i hvert fald kæmpet om boldene – altså på nær alle de bolde, som holdet nærmest i fællesskab valgte bare at stå og kigge på, mens den svævede ned midt blandt spillerne. ”Jamen jeg troede du tog den…”
Fighter instinktet tog dog over for alle ville gerne vise at håndbold, det er ikke det eneste vi er gode til.
Om alle fik spillet mod alle og hvem der vandt, står hen i det uvisse. Ja det vil sige, der var vist et holdt der påstod, at de havde vundet alle deres kampe, men var der ikke rigtig nogen der tog notits af, da der igen var samling ved dommerboret, hvor de våde varer befandt sig.
Et stort plus var at ikke kun dem der ville være aktive havde indfundet sig i hallen. Nej der var flere ”tilskuere” der fulgte trop og blev en del af hyggeaftenen.
Efter kampene var der smørebrød i Kultursalen og her blev det bevist, at det sjældent kan være mændene, der venter på kvinderne, når familierne skal ud af døren. Men da smørebrødsæskerne blev åbnet må duften alligevel have ramt herreomklædningen, for så begyndte de da at indfinde sig.
Allan solgte ud af de sidste julekalendere og Michael Ørbech handlede stort ind og spildte ikke tiden med at vente til den 24. Han fik åbnet alle lågerne og gik fra aftenen med en ½ gris.
Resterne fra de riges bord (smørrebrød og øl) blev sendt i omklædningen til U18 drengene, der tog sig glædeligt af resterne.
Tak for en hyggelig aften og på gensyn næste år (altså hvis vi lige ser bort fra alle de der andre gange vi ses i hallen til træning, kampe og fest)