Træner Gitte Karmark har i denne sæson benyttet sig af en effektiv forsvars/angrebs-udskiftning, hvor bomstærke Mia Svane Larsen er at finde i treerblokken, der ikke er til at komme udenom eller skyde henover. Heller ikke Kertemindes spillere fik held til at bryde midterforsvaret, og de 19 mål som KH scorede, blev sat ind på afslutninger fra kanten, hele syv straffekast og et par kontramål. Emma Rudbæk stod en rigtig fin kamp, og havde styr på KHs spillere gennem hele kampen.
Hvor SUS i tidligere kampe har haft problemer med at komme på skudhold og derefter placere bolden inden for rammen, havde spillerne helt styr på Kertemindes forsvar og keeper. Gang på gang rykkede Majbritt Pedersen forsvaret midt over med hurtige skift og gode screeninger. Det gav gode forhold for bagspillerne og især Mie Justesen var nærmest ustyrlig i anden halvleg, og fik virkelig tanket en god portion selvtillid med hele seks flotte scoringer. Mie blev efter kampen da også kåret som banens bedste spiller.
Trine Torp scorede kampens sidste mål to sekunder før tid, og satte dermed et superflot punktum for en velspillet kamp med god tålmodighed og fightervilje. Holdet indtager nu tredjepladsen á point med TPI Odense på andenpladsen. Søndag den 23. november spiller holdet igen på hjemmebane. Denne gang mod Sdr. Nærå som pt. ligger på tiendepladsen. Kom i hallen kl. 13.20 og støt pigerne i kampen om to point mere.
Målscorere:
Mie: 6
Majbritt: 6
Katrine: 4
Lykke: 3
Torp: 3
Svane: 3
Alberte: 3
Denise:1
(Det sidste mål nåede ikke at blive noteret på måltavlen, og dermed heller ikke på dhf.dk. Sejren var dog på ti mål: 29 – 19)