-Begge hold starte lidt nervøst, og der skal faktisk gå seks minuter inden den første scoring, fortæller holdets træner Gitte Karmark. Hele første halvleg er præget af nerver i angrebsspillet, hvorimod forsvaret med Mia Svane Larsen og Majbritt Pedersen som stærke kommandører centralt, var medvirkende til at keeperen, havde held til at redde mange forsøg fra Bolbros ellers stærke bagspillere. Første halvleg slutter med en et-målsføring til hjemmeholdet.
I anden halvleg får SUS-holdet vist meget mere af det angrebsspil, de kan. Kontrafasen kommer i gang, og 2 af ny-oprykkerne, Katrine Hansen og Mathilde Møller, sætter sig igennem med flere flotte aktioner og scoringer. I midten af anden halvleg er SUS foran med seks mål, og denne føring presser Bolbro til at lave to mandsopdækninger. Dette bryder den flotte stime, og med fem straffekast i træk er udeholdet lige pludselig tæt på. Hjemmeholdet viser dog overblik og hiver ved en flot holdindsats en sejr på 21 - 18 i hus.
Tirsdag spiller pigerne igen på hjemmebane. Det er mod Vissenbjerg og holdet håber på ligeså god opbakning fra et godt publikum kl. 19.15 i Ullerslevhallerne.
Vel Mødt!!!!!