SUS Håndbold både opfordrer og inviterer hermed alle klubbens børne- og ungdomsspillere til at afslutte deres efterårsferie med at komme i Ullerslevhallerne og støtte SUS Nyborgs tre divisionshold i deres kampe på søndag den 19.oktober.
Hvem laver den bedste slagsang? Hvem hører holdene på banen mest? Med andre ord: Der skal være SUS (SUS-Nyborg) larm i hallen, så udeholdene får at mærke, at det er vores hal!
Kom i hallen sammen med dine holdkammerater og vær med til at skabe en god stemning omkring alle tre divisionskampe!
Mød op kl. 12.45 i den hvide SUS Cup t-shirt, du lige har fået (u10, u12 og u14 spillere). U16 og U18 spillere får naturligvis en t-shirt udleveret.
Kl. 13.00 spiller SUS Nyborgs damer i 2.division. Og vi skal være klar til at heppe fra første fløjt!
Efter at vi forhåbentligt har hjulpet damerne til en sejr, er der en forfriskning til alle SUS’ere i hvid t-shirt i et af hallens mødelokaler.
Kl. 15.15 er der kampstart for herrerne i 1.division. Også her skal der være heppekor fra start til slut.! Herrernes modstander er AGF fra Aarhus.
Og til slut spiller 3. divisionsherrerne mod Sønderborg kl. 16.45. De fortjener også alles opbakning!
Vi glæder os til at se jer alle i Ullerslevhallerne på søndag den 19.oktober!