- Men ellers er stævnet uændret, fortæller Erik Hansen fra stævneledelsen, som sammen med de mange frivillige i klubben i disse dage har travlt med at gøre alt klar til det store arrangement, hvor der kommer næsten 1400 håndboldspillere fra hele landet, og hvor der skal spilles over 250 kampe i 11 østfynske haller i de to stævnedage.
- Vi er meget tilfredse med, at det gode samarbejde med Fionia Bank som hovedsponsor for stævnet kan fortsætte i det nye regi. Og det er et rigtigt godt signal, at Nordea her sender ikke alene til os, men også til det øvrige fynske idrætsliv, netop at man viderefører det intense samarbejde med det frivillige idrætsarbejde, som Fionia Bank altid har stået for.
Ud over navneskiftet til Nordea Cup vil alle vinderne ved stævnet få præmier fra banken overrakt på søndag. Også samtlige stævnedeltagere får en stævnetrøje med hjem med Nordea-logoet. På trøjerne er der også påtrykt Nyborg Kommune's logo. Kommunen har igen i år ydet et tilskud på 10.000 kroner til det store arrangement, der foregår i hallerne overalt i kommunen.
Som nævnt er de sidste forberedelser i fuld gang. SUS Håndbold sørger selv for al madlavningen og indkvarteringen af de omkring 1.000 børn og deres ledere, som overnatter på skolerne i Ullerslev, Skellerup, Aunslev og Vindinge. Dertil kommer hele programlægningen og afviklingen af de mange kampe i ikke mindre end 11 haller. For at få transporteret de mange stævnedeltagere rundt på Østfyn, vil 7-8 Bergholdt-busser køre i pendulfart imellem hallerne og skolerne i det meste af weekenden.
Over 200 frivillige SUS-medlemmer, forældre og øvrige med tilknytning til klubben er i arbejde i stævneweekenden, for at det store arrangement igen i år får en vellykket afvikling.
Det er 7. år i træk, at SUS Håndbold tilbyder et sådant opstartsstævne op til vintersæsonen for spillere fra 8 til 14 år.
Følg med her på hjemmesiden, hvor der under "Nordea Cup" bringes seneste nyt om stævnet, og løbende under stævnet være opdaterede resultater, stillinger samt fotos.