Stævneledelsen og Spar Nord håber, at alle hjælpere ved SUS Spar Nord Cup (Cup-crews) har tid og lyst til at høre lidt om stævnet, inden det går løs fra på fredag den 19. til søndag den 21. september.
Der bliver lidt orientering om stævnet og opgaverne, og som tak for indsatsen bydes på en forfriskning og deltagelse i lodtrækning om fine præmier fra Spar Nord, blandt andet købmandskurve.
SUS Nyborg spiller 1. divisionskamp mød HØJ på søndag den 21. september kl. 17.00 i Ullerslev Kultur- og Idrætscenter, umiddelbart efter stævnet er afviklet. Til kampen vil alle Cup-crew få gratis billet, også som en gestus for indsatsen i weekenden.
Derfor håber man, at rigtig mange deltager ved info-mødet på tirsdag den 16. september kl. 19.00, som foregår i Kultursalen. Der er ikke forhåndstilmelding.
Det er endnu muligt at melde sig om hjælper ved stævnet - send Cup-kuponen med dit tilbud og hvornår du kan hjælpe gerne allerede i dag - klik her!