Så er der lagt op til en rigtig ryste-sammen dag for alle SUS-voksne - som en perfekt optakt til vintersæsonen for alle klubbens seniorhold samt veteranerne.
Som det fremgår af plakaten foregår det lørdag den 27. september - med et spændende program til vands, til lands og i luften.
Alle mødes ved Davinde Sø klokken 10.00, og derefter er der spændende konkurrencer på land og vand, ledet en af naturvejleder.
Efter frokosten i det grønne står den på volleyball (i luften) mm i hallen, inden der bades (under bruser), og tages til hyggeaften med helstegt pattegris på Kaliffenlund.
Vi håber, at alle på holdene og med tilknytning hertil kommer og deltager. Det bliver bare hyggeligt - og så koster det hele kun 100 kroner pr. deltager.
Tilmelding og betaling hurtigt muligt og senest 21.9. til Anette Markvardsen tlf. 61 33 80 85 eller Marlene Hansen tlf. 28 77 44 80 (MobilPay).