Der var lagt op til en stor SUS-søndag, da U12 Drenge B løb på banen til morgen kl 9.50 til en kamp mod GOG. Desværre tabte drengene 10-18, men det var bare et nederlag ud af de blot 2 SUS-nederlag denne søndag i Ullerslev. Omkring 9 timer og 17 kampe senere var denne vellykkede SUS-søndag overstået, da dommer Heine Christiansen fløjtede veteranernes kamp af mod Østfyns HK, hvor veteranerne vandt med 16-15.
Blandt de 13 SUS-sejre, som kom i hus i Ullerslev Kultur- & Idrætscenter i dag, var blandt andet de to U16-hold. U16 pigerne vandt deres første kamp i eliterækken med 25-21 over DHG Odense, efter en godkendt indsats af pigerne fra SUS. U16 drengene som også spiller i eliterækken, havde derimod lidt sværere ved at få deres to point sikret mod Aarup. Drengene lignede et hold som havde styr på kampen i lange perioder af kampen, men endnu engang kom fik de deres velkendte "scoringskrise" og Aarup kom op, men det lykkedes alligevel drengene at rive sejren hjem til sidst med en sejr på 24-23.
Herefter skulle SUS' 1. hold damer i kamp, som også efter jul hører til i Serie 1 - som nu kaldes Fynsseriekval. I dag stod TPI - Odense på menuen, og damerne skulle i dag vise at de gerne ville tilbage i Fynsserien igen til næste år. Det blev dog aldrig rigtig vist i første halvleg, hvor de dog efter en 3-1 føring ellers haltede efter odenseanerne hele første halvleg, som TPI - Odense også vandt med 13-11. SUS kom dog hurtigt efter det i anden halvleg, og efter 8 minutters spil af anden halvleg havde SUS fået en 3 måls føring. Den slap SUS aldrig, og de førte dirigentstokken gennem resten af kampen. Det endte med en SUS-sejr på 23-19, og dermed fik damerne en god start på Serie 1, i håbet om oprykning til Fynsserien til slut på sæsonen. Damerne spiller deres næste kamp ude mod Stjernen på søndag. Kampen spilles kl. 12.30 i Skt. Jørgens Hallen.
Topscorer for damerne blev Sofia Aagard med 6 fuldtræffere, efterfulgt af Maria Jørgensen og Lykke Skov med hver 3 mål, Tina Heine Matthiesen, Anne Mette Juncher (måtte gå ud med en skade efter blot 10 minutter), Majbritt Pedersen og Heidi Andreassen 2 mål hver, mens Marie-Louise Johannesen og Christina Caspersen nettede 1 gang hver.
Efter damekampen var det Drenge U18, som skulle på banen. Efter en fjerdeplads før jul, glippede ligaen for drengene, og de må tilbringe anden halvsæson i 1. division. Det var i dag drengenes anden kamp, idet at de havde været et smut i Nivå i tirsdags, for at spille mod Øresund Håndbold, som er oprykkerhold fra den sjællandske eliterække. SUS vandt kampen 31-19 og fik en god start på 1. division. Den start skulle de så bygge videre på i dagens kamp mod HVI Himmelev fra Roskildeegnen.
De to hold havde krydset klinger to gange før jul, og her trak SUS begge sejre hjem med henholdsvis 3 og 10 mål. Dermed stod SUS med de bedste kort på hånden før kampen, og det viste sig også hurtigt at det ikke havde ændret sig meget siden 1. halvsæson. SUS trak hurtigt fra, og kom foran 3-0 efter de første tre minutter, og derefter øgede SUS-drengene føringen gennem hele halvlegen, og kampen var nærmest afgjort efter de første 30 minutter, hvor SUS førte med hele 18-8. Mikkel Jensen i SUS-målet var dog også en god grund til at SUS-føringen var så stor, med en masse gode redninger i første halvleg. Anden halvleg blev knapt så velspillet, og Himmelev fik gang i målscoringen, men SUS fortsatte med at score på samlebånd, og dermed blev det en halvleg med mange mål, og ikke meget forsvarsspil. Anden halvleg sluttede 21-15 og dermed vandt SUS kampen med hele 39-23. SUS ligger dermed på en førsteplads efter de første kampe, med en målscore på ikke mindre end 70-42 efter de første kampe i 1. division. SUS spiller "lokalopgør" ude mod Tommerup, som er oprykker fra den fynske eliterække, på lørdag. Kampen spilles kl. 16.00 i Tommeruphallen.
Topscorer for SUS blev Patrick Nielsen med 8 mål, Jeppe Kok Hansen scorede 7 mål, Niels Hansen 6 mål, Jacob Lindemann og Mads Rydal med 4 mål, Anders Bebe og Simon Elsborg nettede 3 gange, Rasmus Petersen 2 mål, og sidst men ikke mindst Lasse Schäfer med 1 mål.
Efter denne storsejr fra U18 drenge mente folk nok, at de havde været vidne til dagens største hjemmesejr, men dem, der blev en times tid ekstra, blev vidne til noget andet. Det var nemlig blevet tid til klubbens Fynsseriehold, som havde besøg af Veflinge/Morud, som SUS slog med 5 i 1. halvsæson, og dermed var SUS også små favoritter.
Styrkeforholdet blev allerede i første halvleg vist. Herrerne førte efter 14 minutter "kun" med 10-4, men de næste 14 minutter af kampen blev altafgørende, og der satte SUS turboen på, og da der stod 28 minutter på måltavlen, stod der også 20-5 på tavlen, og SUS gik til pausen med en føring på 15 mål, nemlig 21-6. Veflinge/Morud fik dog startet målmaskinen i anden halvleg på Palle Matthiesen som stod hele kampen for SUS, og som gjorde det godt, men SUS fortsatte også hvor de slap i angrebet, og dermed blev kampen aldrig spændende. SUS øgede også i anden halvleg føringen, og endte med at vinde med HELE 21 mål, nemlig 44-23.
Dermed ligger SUS stadigvæk godt med i toppen af Fynsserien, hvor de ligger på 3. pladsen, og håbet om 3. division efter sæsonen lever videre. SUS spiller næste kamp ude mod Stjernen næste kamp på søndag. Det er en meget vigtig kamp, idet Stjernen ligger på 2. pladsen, som giver adgang til kvalifikationskampe til 3. division, men dog med en kamp mere end SUS. Kampen spilles kl. 15.00 i Skt. Jørgens Hallen.
Topscorer for SUS blev Lasse Kok Hansen med hele 13 mål, Morten Wind fulgte efter med 8 af slagsen, Heine Christiansen scorede 6 mål, mens debutant fra U18 holdet, Sebastian Ring scorede 5 mål.