Håndboldkaravanen kom forbi

145 elever fra 2. til 4. klasse deltog i aktiviteterne i forbindelse med besøget af Dansk Håndbold Forbunds håndbolkaravane den 27. august.

Håndboldkaravanen, som fandt sted torsdag d. 27. august på Ullerslev Centralskole, blev en rigtig positiv oplevelse. Der var virkelig stor engagement fra både DHF, skole, børn og trænere, og der var en masse ting, man kunne bruge både i skoleregi og i træningstiden. 
Arrangementet startede fra kl. 9.15 til 10.45 hvor der var ca. 65 elever fra 2. og 3. klasse og fra kl. 11.15 - 12.45 var der ca. 80 elever fra 4. klasse, både Ullerslev og Langtved skole.
Der var fem forskellige opgaver, man skulle igennem, den ene var totalhåndbold, hvor man spillede på minibane, men med lidt friere regler, så var der militærbanen, hvor børnene blev udfordret motorisk, det synes de var rigtig sjovt. Så skulle man score på Kasper Hvidt, hvor der var hængt et lærred ud i hele målet, med et billede af Kasper på i fuld størrelse, så man skulle score i forskellige huller i lærredet. Derefter blev der målt, hvor hårdt man kunne skyde - rekorden blev målt til 67,5 km/timen, godt gået. Den sidste udfordring var teknisk boldleg, hvor der blev afprøvet forskellige dribleøvelser, kast og klap, samt en masse andre sjove opgaver.

- Vi fik positive reaktioner fra elever, lærer og trænere, som alle syntes, det havde været sjovt og lærerigt. Tak til DHF for et godt initiativ, lyder det fra SUS Håndbold's formand Ann Karina Lindemann, der var blandt SUS-lederne, som deltog i arrangementet den 27. august. Hun håber derfor, at mange af skolebørnene efter håndboldkaravanens besøg også får lyst til at dyrke håndbold i fritiden - i SUS Håndbold.