SUS Håndbold fejrer jubilæum med stort program

Det er her den 29. marts 25 år siden, at SUS Håndbold blev stiftet. Der er nu åbnet for tilmelding til den store jubilæumsfest 10. maj, hvor vi mindst bliver 400 deltagere! Læs mere om programmet her - og klik i venstre menu under "25 års jubilæum", hvor der er nærmere jubilæumsprogram og tilmelding

Her på hjemmesiden er nu åbnet menupunktet med jubilæumsaktiviteter, som vi løbende opdaterer, og som håber håber, at rigtig mange vil følge.

Blandt andet kan der læses og tilmeldes til den store jubilæumsfest i Ullerslev Kultur- og Idrætscenter lørdag den 10. maj. Dagen starter kl. 16.30 med kaffe og underholdning, og selve festen i hal 2 er med stor buffet fra Restaurant Teglværksskoven, underholdning, overrækkelser og dans til live-band og diskotek - læs mere om festen her!

På selve jubilæumsdagen, den 29. marts, skydes jubilæumsarrangementerne i bogstaveligste forstand i gang. Det sker med en udstillingsstand på den store forårsudstilling i Ullerslev Kultur- og Idrætscenter, med blandt andet en fartmåler, hvor alle kan få målt deres skudstyrke.

Søndag den 6. april vil i forbindelse med sæsonens sidste hjemmekampe være fællesspisning til middag for alle interesserede i Kultursalen. Her vil der igen være udstilling fra klubbens første 25 år, ligesom der bliver foredrag og fortalt hændelser fra klubbens historie fra scenen.

Endvidere bliver der solgt et stort jubilæumslotteri, jubilæumstrøjer mm.

Til markering af jubilæumsåret er fremstillet et særligt logo, som ses her ved siden af.

Men som nævnt, hele programmet for jubilæumsaktiviteterne, tilmelding til festen kan sammen med nostalgiske indslag kan studeres nærmere under "25 års jubilæum" i menuen til venstre.