Det kan være lidt vanskeligt at få "hold" på turneringsformen i ungdomsrækkerne her på Fyn år for år.
I U14 og U12 plejer der at være 10 hold i eliterækken før jul, og derefter opsplittes det efter jul i en elite A og elite B med hver seks hold (de to bedste fra A-rækken rykker op i elite B). Men i år er der kun otte hold tilmeldt til U14 drenge. I stedet for at lade alle otte tilmeldte U14 hold spille elite før jul, så har FHF besluttet, at der kun skal være seks hold i rækken, også før jul. Derfor skal to hold sorteres fra. Der laves således puljespil med to puljer af fire hold. Nr. 4 i puljerne indgår ikke i eliterækken.
SUS Håndbolds U14 drenge er kommet i pulje med Nyborg GIF, Middelfart HK og HF Hery67/Gislev-Kværndrup.Og holdet skal spille, som følger:
Lørdag den 5. september kl. 13.45 mod Middelfart HK
Lørdag den 5. september kl. 15.15 mod HF HeRy 67/Gislev-Kværndrup
Søndag den 6. september kl. 12.15 mod Nyborg GIF
Lørdag spilles i Gudmehallerne og søndag i Ryslingehallen.
SUS Håndbold har også tilmeldt U14 piger og U16 piger til FHF's eliterækker. Begge hold er kommet i eliterækken uden kvalifikationsspil.