SUS Håndbolds U12 piger deltog mellem jul og nytår i Sne Cup i Tommerup med stor succes både sportsligt såvel som socialt.
I efterårsturneringen har holdene spillet i A og C-rækken. A-holdet er placeret som nr. 3, og C-holdet
ligger på 1. pladsen med gode chancer for oprykning til B-rækken efter nytår.
Får A-holdet 2 point i de næste 2 kampe, rykker holdet op i AA-rækken sammen
med de 5 bedste hold på Fyn.
Ved Sne Cup i Tommerup deltager hvert år hold på alle niveauer, og lørdagen
blev brugt på gruppekampe med 4 hold i hver, hvor de to bedste fortsætter i
A-slutspil og de 2 øvrige hold i B-slutspil om søndagen.
C-holdet var
kommet i pulje med Vissenbjerg og Svendborg 2, der begge spiller i A-rækken i
turneringen samt Korsør/Tårnborg, som spiller i B-rækken på Sjælland. Vi var
derfor på papiret det svageste hold i puljen, men alle var klar fra første
fløjt, og vi lagde ud med at spille uafgjort mod Korsør. Så var vi i gang, og
pigerne kæmpede alt de havde lært de næste to kampe også. Det blev dog til 2
smalle nederlag på henholdsvis 1 og 2 mål, men det var stadig langt over
forventningerne, og pigerne havde for alvor fået ”blod på tanden”.
Søndag skulle vi så spille B-slutspil, hvor vi startede med
2 puljekampe mod Næsby 3 og Team Vestfyn 2. Den første kamp mod Næsby blev
vundet forholdsvis sikkert med 9-3, og vi kunne således nøjes med uafgjort i
næste kamp mod Team Vestfyn, da de kun have vundet med 5 mål over Næsby. Det skulle vise sig at blive en meget spændende
kamp, hvor vi var bagud det meste af kampen, men fik lige præcis reddet et
uafgjort 6-6 resultat i land.
Derefter skulle vi spille semifinale mod Svendborg 1, endnu
et hold, der i efterårsturneringen spillede i A-rækken. Pigerne var dog efterhånden helt flade og
tømte for kræfter, og på trods af en god fight blev det til et nederlag til
B-slutspillets senere vindere.
A-holdet var
kommet i pulje med Næsby 1, der ligger i den anden A-række på Fyn, TSIF
Håndbold (Taulov/Skærbæk) og Tommerup HK 2 som ligger i B og C-rækken.
Den første kamp lørdag mod Næsby 1 blev en meget jævnbyrdig
kamp, som vi desværre tabte 15-16. Vi var ikke helt klar på alle pladserne, og
det gjorde, at vi hang bagefter hele kampen. De næste to kampe mod hhv. TSIF og
Tommerup blev 2 kampe, hvor vi på forhånd vidste, at modstanderne ikke ville
give de store problemer. Vi brugte kampene til at prøve spillerne af på nogle
nye pladser samt afprøve 5-1 og til dels 3-2-1 forsvar, som vi havde stor
succes med. Vi vandt kampene hhv. 20-4 og 27-3.
Søndag skulle vi spille A-slutspil, og det var mod Tommerup
2, som vi vandt 11-7 over, trods vi havde Katrine siddende på bænken hele
kampen pga sygdom. Det gjorde hun var klar til kampen mod Slagelse. Slagelse ligger nr. 1. i A-rækken på Sjælland
og var nogle rigtig store og stærke piger. Derfor var vi klart undertippet og
alle – herunder stævneledelse og kommende modstanderes trænere, regnede derfor
ikke med, at vi vandt. Men, men, men...
Pigerne mandede sig op til deres absolutte bedste og kæmpende r…. ud af bukserne og vi vandt kampen 13-11
under STOR jubel for de medrejsende forældre.
Så stod Thurø klar i semifinalen. Thurø ligger nr. 1. i
vores A-række og er klart Fyns bedste hold. Til denne kamp var der ikke mere
energi tilbage i pigerne, men alligevel kæmpede de det de kunne, og nederlaget
var 6-16 til Thurø. Thurø blev også klar vinder af stævnet med 18-9 i finalen
over Team Vestfyn.
Semifinalenederlagene for begge hold ændrede dog ikke ved,
at det sportsligt har været et stævne langt over forventningerne, og det skal
pigerne have stor ros for.
Stor ros skal pigerne også have for den måde, de var på
hele stævnet. Vi var sammen i 2
dage uden problemer af nogen art, og de fungerer godt sammen socialt. Alle har
hjulpet alle, og ingen har været glemt. Det er super dejligt for os trænere ikke
at skulle bruge energi på at løse konflikter, men kunne bruge vores energi
positivt til gavn for alle.
Tak for en super indsats og til forældrene for kage m.m. og
opbakning til kampene.
Rigtig godt nytår til alle!
Tina, Palle og Lisa.