Så starter sæsonen 2009/2010 snart for SUS Håndbold. Første opgave for SUS skal klares her i weekenden den 29.-30. august - og det er endda på hjemmebane. SUS Håndbold har nemlig fået æren af at afvikle en afdeling af fynskvalifikationen til østdivisionen. En gruppe for U16 drenge og en for U18 drenge skal spilles i Ullerslev Kultur- & Idrætscenter lørdag d. 29. august, og søndag d. 30. august bliver de endelige seedningskampe også spillet i Ullerslev.
For SUS' vedkommende kunne det ikke blive bedre, idet at både U16- og U18 drengene er repræsenteret i den gruppe som spilles i Ullerslev. Derfor har begge hold mulighed for at spille sig videre til den endelige kvalifikationsturnering hvor resten af østsiden bliver indblandet på hjemmebane.
For U16 drengenes vedkommende er de sikre på videre deltagelse til den endelige kvalifikationsturnering - idet der går 6 fynske hold videre, og der kun er 6 fynske hold tilmeldt divisionen. Dermed bliver SUS' opgave på hjemmebane at få en så god seedning som muligt, så chancerne er større i den endelige kvalifikationsturnering for at få en af de 18 pladser i østdivisionen som der er at spille om i U16 divisionen - imens der kun er 12 pladser i U18 divisionen.
U16 drengene i SUS Håndbold er kommet i en tremandspulje med GOG og Svendborg HK, hvor der bliver spillet alle mod alle. Vinderen af denne pulje skal spille om 1.-2. pladsen mod vinderen af den anden tremandspulje i Ullerslev Kultur- & Idrætscenter om søndagen d. 30. august. Nummer 2, møder nummer 2 fra den anden pulje samme sted om 3.-4. pladsen mens de to tabere af puljerne også spiller i Ullerslev om 5.-6. pladsen på Fyn.
Klubbens U18 drenge skal for fjerde år i træk også prøve at kvalifikacere sig til østdivisionen. De tre foregående år er det lykkedes for drengene, og i år har de ligesom U16 drengene fordel af hjemmebanen i Ullerslev. Til forskel for U16 drengene er der dog kun 4 hold som går videre til den endelige kvalifikationsturnering. Så her er det ikke selvskrevet at SUS Håndbold skal spille om divisionspladserne weekenden efter.
SUS' U18 drenge er ligeledes kommet i en tremandspulje hvor de skal møde Tommerup HK og SH Svendborg, som har slået henholdsvis Aarup og Haarby i playoff-kampe, om at komme til denne tremandspulje som SUS og GOG var forhåndsseedet til, og skulle derfor ikke spille playoff-kampe. Igen møder nummer 1 fra denne pulje nummer 1 fra den anden i Ullerslev Kultur- & Idrætscenter om 1.-2.-pladsen mens nummer 2 i denne pulje møder nummer 2 fra den anden om 3.-4.-pladsen samme sted. De to treere i puljerne spiller i den fynske eliterække til efterårets sæsonstart.
Programmet for kampene i weekenden 29.-30. august i Ullerslev Kultur- & Idrætscenter ser således ud:
Ullerslevhallerne 1 (3097-1), Lørdag 29-08-2009
10:00 U-16DSeed, Pulje 1 GOG - SUS Håndbold
11:15 U-18DSeed, Pulje 2 SUS Håndbold - Tommerup HK
13:30 U-16DSeed, Pulje 1 SH Svendborg - GOG
14:45 U-18DSeed, Pulje 2 Tommerup BK - SH Svendborg
17:00 U-16DSeed, Pulje 1 SUS Håndbold - SH Svendborg
18:15 U-18DSeed, Pulje 2 SH Svendborg - SUS Håndbold
Ullerslevhallerne 1 (3097-1), Søndag 30-08-2009
10:00 U-16Dseedpl, Nr.3p1 - Nr.3p2
11:30 U-18Dseedpl, Nr.3p1 - Nr.3p2
13:00 U-16Dseedpl, Nr.2p2 - Nr.2p1
14:30 U-18Dseedpl, Nr.2p2 - Nr.2p1
16:00 U-16Dseedpl, Vinder af P1 - Vinder af P2
17:30 U-18Dseedpl, Vinder af P1 - Vinder af P2
Program og resultater (Infosport) for kvalifikationsspillet for U16 Drenge i Ullerslev - klik her
Program og resultater (Infosport for kvalifikationsspillet for U18 Drenge i Ullerslev - klik her
Programmet for andre kvalifikationskampe i andre haller kan ses på følgende link: www.fhf-haandbold.dk/media(2828,1030)/028-TU518.pdf.