U18 drenge hentede 2 sikre points mod HK Lammefjorden

HK Lammefjorden - SUS 19 - 30 (11-16) Tirsdag aften vandt drengene sikkert, da de i Svinninge sportscenter mødte HK Lammefjorden.

 

Drengene kom godt fra start. De fulgte taktikken fra trænerne og arbejdede koncentreret i forsvaret, hvilket resulterede i fine kontra angreb. Efter bare 10 min. spil var de foran 7-2 heraf 3 scoringer på kontra.

I første halvleg havde Hans Neldeborg flere 100 % redninger. Han blev i pausen erstattet af Simon Nørgaard, der lavede et super ind hop ligeledes med mange fine redninger.

Der blev skiftet godt ud, alle fik spilletid, og endnu en gang kom alle markspillere på scoringstavlen.

Kampens målscorere: Danny Simonsen og Thomas Stuhr hver 5, Mikkel Birch og Henrik Skytthe hver 4, Joakim Rydal 3, Lasse Mikkelsen, Thomas Torp, Alexander Verheij og Kristian Berth hver 2, samt Anders Wenholt 1.

U18 drengene spiller topkamp søndag mod GOG i Gudme kl. 12.00