SUS Håndbold – VSH 2002, København 31-30 (12-10)
SUS-drengene havde revanche til gode fra niveaustævnet, hvor holdet tabte med 8 mål til netop Virum-Sorgenfri 2002. Så drengene var i aftes tændte og klar til en kamp, der på forhånd så ud til at blive svær.
Drengene
lagde godt fra start og kom hurtigt foran. SUS førte gennem hele halvlegen, men
Virum hang godt på, og pausestillingen blev 12-10.
2. halvleg
startede med en masse mål fra begge hold og allerede i det 39. minut stod der
18-16. Tempoet blev dog ikke sænket, tværtimod. Begge hold spillede en god
angrebskamp med hurtige og fine kombinationer, hvilket gjorde det meget svært
for målmændene.
Da der var 4
minutter tilbage af kampen lignede det en sikker SUS sejr, da drengene førte med
hele 6 mål. Men store redninger af Virums keeper og ukoncentreret forsvarsspil
gjorde, at SUS måtte nøjes med en en måls sejr.
Drengene
vandt og fik to meget vigtige points, og sikrede sig dermed samtidig andenpladsen i 1. division foran netop VSH 2002.
SUS Håndbolds målscorere: Thomas Stuhr 7, Lasse Mikkelsen 6, Thomas Torp 5, Joakim Rydal og Kristian Berth hver 4, Alexander Verheij 3, samt Mikkel Birch og Henrik Skytthe hver 1.
Næste kamp spilles i Svinninge Sportscenter mod Lammefjorden onsdag d. 27/11 kl. 20.00