Nyborg - landets 4. bedste idrætskommune

Vore idrætsfaciliteter er i top i forhold til de fleste af landets kommuner. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Idræts Forbund.

 

Når man benytter eller besøger Ullerslev Kultur- og Idrætscenter kan man både være stolt og benovet over de gode faciliteter. Men også idrætslivets generelle vilkår i Nyborg Kommune er i top, målt i forhold til de fleste af landets øvrige kommuner.

 

Således er Nyborg Kommune placeret som nummer fire i en undersøgelse, som Dansk Idrætsforbund har udarbejdet  for at få belyst idrættens vilkår og forhold i landets kommuner.

 

Vor kommune er kun overgået af de markante, store vestjyske kommuner Skive, Herning og Holstebro.

 

Blandt andet ligger Nyborg helt i top, når det gælder mulighederne for at rekruttere frivillige ledere. 

 

Læs mere om undersøgelsen her!