Stor Cup-succes

Alle 359 kampe blev afviklet ved weekendens SUS Spar Nord Cup - se vinderne og resultaterne her.

I weekenden afviklede SUS Håndbold for 11. gang et stort stævne for spillere fra 9 til 15 år op til den forestående vintersæson. Ikke mindre end 36 klubber fra hele landet deltog i SUS Spar Nord Cup, og spillede 359 kampe i 13 østfynske haller – i Ullerslev, Nyborg, Ørbæk, Langeskov, Nymarkshallen, Vindinge, Rolfhallen, Skovparkhallen og i Idrætsparkhallen i Nyborg.


Godt 1300 spillere samt 200 ledere deltog i stævnet, og heraf overnattede de 1.100 på skolerne i Ullerslev og Langeskov samt børnehaven Vibereden i Ullerslev.


For at klare bespisning og serveringen for de mange gæster, rengøring, dommerbordsvagter og alle de mange øvrige opgaver i forbindelse med det store arrangement var over 200 frivillige, forældre, spillere, ledere og andre hjælpere i sving i hele weekenden.


De mange kampe blev afviklet uden uheld, og dermed fik de 139 deltagende hold en god optakt til sæsonen. Og for SUS Håndbold blev det samtidig både en klubmæssig og økonomisk succes. Det økonomiske resultat ventes at blive mindst 150.000 kroner.


Blandt vinderne var hold fra et nyt stort håndboldsamarbejde ved Aarhus, Team Favrskov og Rødovre HK, der begge stillede med omkring 10 hold ved SUS-stævnet.


Men også lokale hold var med ved overrækkelsen af Spar Nord-præmierne. Således vandt Nyborg GIF over SUS Håndbold i både U14 drenge A og i U14 piger B.


De deltagende hold udtrykte stor tilfredshed med arrangementet, både sportsligt og oplevelsesmæssigt. Igen i år var der stor ros til forplejningen, som den faste stab af frivillige havde tilberedt i skolekøkken på Vibeskolen.


Se samtlige resultater og stillinger fra hele stævnet her!


Samtlige vindere med SUS Spar Nord Cup 2013:

U 10 piger A:
Nr. 1 Rødovre HK
Nr. 2 Team Favrskov Håndbold


U 10 piger B:
Nr. 1 Tved G&I
Nr. 2 Team HK Køge


U 10 drenge A:
Nr. 1 Team HK Køge
Nr. 2 Thurø HK


U 10 drenge B:
Nr. 1 Team Favrskov
Nr. 2 Team HK Køge


U 12 piger A:
Nr. 1 Rødovre HK
Nr. 2 Thurø HK


U 12 piger B:
Nr. 1 Rødovre HK
Nr. 2 Vamdrup IF


U 12 drenge A:
Nr. 1 Team Favrskov
Nr. 2 Svendborg HK


U 12 drenge B:
Nr. 1 HIK
Nr. 2 GOG


U 14 piger A:
Nr. 1 Svendborg HK
Nr. 2 Kerteminde HK


U 14 piger B:
Nr. 1 Nyborg GIF
Nr. 2 SUS Håndbold


U 14 drenge A:
Nr. 1 Nyborg GIF
Nr. 2 SUS Håndbold


U 14 drenge B:
Nr. 1 Tåsinge HK
Nr. 2 Dybbøl/Broager