Håndbold, hygge og Hamborg-containere

Vellykket veterantur til Tyskland, med både besøg i Hamborg og håndbold mod lokalt hold i Lübeck. Se billederne fra turen, hvor ialt 29 spillere, ægtefæller og øvrige fra SUS Håndbold deltog.
For henholdsvis seks og  fire år siden var SUS-veteranerne sammen med ægtefæller og øvrige med tilknytning til holdet på ture til Polen efter sæsonen.

I år valgte holdet så at drage til Nordtyskland, hvor et af højdepunkterne skulle have været kampen i bundesligaen mellem HSV Hamburg og Lemgo i den kæmpemæssige arena i Hamburg. Imidlertid var kampen flyttet på grund af HSV Hamburgs deltagelse i Champions League, der som bekendt endte med finalesejr og stor pokal til Lindberg & Co.

Alligevel var der håndbold på turen, idet de 11 deltagende SUS-veteraner var i kamp i TUS Halle i Lübeck med lokale TüS Lübeck von 1893 e.V. Kampen, der var kommet i stand via mailkorrespondance i god tid inden afrejsen, blev en herlig oplevelse med fair og godt spil til glæde for det store entusiastiske, medbragte publikum.

 

Resultat blev en 16-11 sejr til det lidt yngre tyske mandskab, efter SUS var startet godt med en enkelt føring på 3-2.


Efterfølgende var der hygge med grillpølser og fadøl sammen med de gæstfrie tyskere.


Turen blev indledt torsdag aften, og efter et ophold ved grænsen nåede Bergholdt-bussen frem til Park Inn Radisson hotellet i Lübeck's bymidte ved 22-tiden.


Næste dag var der sightseeing og havnerundfart, inden aftensmaden blev indtaget på en dejlig havnerestaurant.


Lørdagen foregik dels i den spændende, historiske bymidte i Lübeck og med en bustur i omegnen, inden veteranholdet skulle i kamp lørdag aften kl. 18.00.


Efter endnu en lang og sen aften på et hyggeligt, lokalt værtshus, vendte de 29 deltagere søndag retur til Danmark. Efter et ophold ved grænsen...