I dag onsdag har SUS Håndbolds U12 pige-trænere været lærere på Vibeskolen i Ullerslev.
Lisa, Palle og Tina mødte kl. 8.00 på skolen, hvor der stod 52
elever fra 4. klasserne klar til at blive undervist i håndbold i idrætstimerne.
Kl. 13.00 var 48 elever så klar fra 5. klasserne. Det var både drenge og
piger.
Eleverne fik en kort orientering omkring håndboldreglerne. Efter
præsentation og info kom alle eleverne på banen. Der skulle naturligvis startes
med opvarmning.
Håndbolden er jo en meget vigtig del af håndboldspillet, og derfor fik alle eleverne en håndbold i hånden, således at de kunne få lov
til at mærke den.
Nogle troede bolden var farlig, men fandt heldigvis ud af senere, at det var den ikke :).
Til slut blev pigerne og drengene delt op i hver sin hal,
hvorefter der blev dannet tre hold af hvert køn. Vinderen af drengenes turnering
skulle så spille en finale mod vinderen af pigernes turnering. På sidelinjen
var der masser af kammerater der heppede.....
Dette var en spændende dag for os
trænere, og vi håber med dette tiltag, at dem som har lyst til at prøve
håndboldspillet, kommer og prøver at træne med i SUS. Alle er velkomne.
U12 pigerne træner tirsdag kl. 16,30-17,45 og torsdag kl. 18,15-19,30 (incl. strandhåndbold).
U12 drenge træner torsdag kl. 16,00- 17,30.
Tina Heine Matthiesen