Damerne fejret for flot sæson

Mange tilskuere og SUS Nyborgs herrer var med til at hædre SUS-damerne for førstepladsen i 3. division. De kvitterede med endnu en storsejr. Se billederne!

 

Som det fremgår, var der fest og stemning i går i forbindelse med damernes sidste kamp i denne sæson og i SUS Håndbold-regi. Fra næste sæson, hvor holdet spiller i 2. division, foregår det som bekendt under SUS Nyborg holdfællesskabet.

Inden kampen var herrerne mødt op med roser og kram til damerne, og efter en flot og ny suveræn sejr på ikke mindre end 33-14, der gik ud over Rørby-Værslev fra Vestsjælland, kunne oprykningen fejres på fortjent vis med pokal fra Fyns Håndbold Forbund og champagne.


Festen fortsatte i Nyborg, hvor også herrernes oprykning blev markeret - se SUS Nyborgs hjemmeside (klik her).

 

Endnu en gang et stort tillykke til SUS-damerne og held og lykke i 2. division i den nye sæson!