Både U12 og U16 drengene med i pokalfinalerne

Lørdag den 9. marts er der stort finalestævne i FHF's ungdomspokalturnering i Gudmehallerne. Fra SUS Håndbold er både U12 drenge og U 16 drengene med - de spiller hhv. kl. 11.05 og 15.55.

 

Der er lagt op til en spændende dag i Gudmehallerne næste lørdag, når samtlige finaler i Fyns Håndbold Forbunds ungdomsturnering lige fra U10 til U18 for piger og drenge skal afgøres.

 

SUS Håndbold er repræsenteret i U12 drenge, hvor vort mesterrækken A-hold møder GOG, der ligeledes er blandt Fyns bedste seks hold i rækken. Finalen spilles kl. 11.05 i hal 1.

 

Kl. 15.55 spiller vore U16-drenge ligeledes i hal 1. Holdet, der spiller i 2. division A, møder her vinderen af semifinalen mellem GOG og DHG.

 

Derfor håber spillerne og SUS Håndbold, at rigtigt mange tilskuere tager turen til Gudmehallerne for at bakke vore hold op.

 

Der vil være en lang række spændende publikumsaktiviteter hele dagen, blandt andet med flotte præmier. Derfor tages der entré til stævnet. Det koster 20 kroner for voksne, 15 kroner for ungdom og 5 kroner for børn. Læs mere herom - og om konkurrencerne, der blandt andet indeholder kåringen af bedste tilskuere..! Klik her! - eller læs her:

VIND PRÆMIER I FORBINDELSE MED UNGDOMSPOKALFINALERNE.

I forbindelse med årets ungdomspokalfinalestævne i Gudmehallerne den 9. marts 2013, har vi i år besluttet, at opkræve en beskeden entre for publikum. Denne entre bliver herefter brugt til præmier i forbindelse med stævnet.

Man kan vinde præmier inden for følgende kategorier:

 Bedste tilskuer – der belønnes efter følgende kriterier.

A. Flest antal tilskuer i klubbens farver.

B. Bedste stemning i god sportslig ånd.

C. Antal flag og faner.

 Ovenstående kan til deres respektive foreninger vinde gavekort til brug for kurser i FHF med følgende værdier. Der er præmier 5 foreninger, hvis tilskuere bedste lever op til kriterierne. Præmierne er på 1.000. kr. 600 kr. 500 kr. 400 kr. og 300. kr.

 GOG kan ikke vinde tilskuerpræmier, da de er medarrangører af stævnet.

Ligeledes udloddes der 2 præmier til de bedste trænere i løbet af dagen. Her lægges særlig vægt på taktiske evner samt udvisning af fairplay under stævnet.

 Førstepræmie = 750 kr.

 Andenpræmie = 500 kr.

Begge får gavekort til kurser hos FHF.

Slutteligt udloddes et gavekort på 600 kr. til det bedste ungdommerpar mellem 15 og 20 år. Dette skal bruges i forbindelse med en ligakamp på Fyn.

Der vil hele dagen være folk fra diverse udvalg under Fyns Håndbold Forbund til stede i begge haller. Disse vil udgøre dommerpanelet.

Entrepriser vil være som følger:

 Voksne over 18 år 20 kr.

 15-18 år 10 kr.

 Børn mellem 8 og 14 år 5 kr.

 Under 8 Gratis

Med venlig hilsen
Fyns Håndbold Forbund