Spar To, hvor SUS Håndbold sammen med de øvrige foreninger i Ullerslev er medlemmer, inviterer til et brag af en forårsfest i Ullerslev Hallen lørdag den 2. marts 2013 kl. 18.00-01.00.
Maden er en lækker buffet fra Ryslinge Forsamlingshus og musikken står Second Chance og Den Danske Mafia for.
Second Chance er et lokalband fra Ullerslev, som med godt 10 års erfaring har skabt et godt og alsidigt repertoire inden for pop/rock musikken.
Deres musik afspejles også i den store spændvidde som er i bandet, da den aldersmæssigt går fra sidst i 20’erne til snart midt i 60’erne. De ældste numre de spiller stammer også fra midt i 60’erne, og spænder helt op til i dag.
Den Danske Mafia har efterhånden national “kult-status” på sommerfestivalerne – og herudover vælter mafiaen de lokale spillesteder!
Alle de herlige gamle John Mogensen klassikere forvandlet til heftige storswingende rockversioner, spillet af tre fynske gangstere med en vilje af stål, og en snert af humor.
Prisen pr. person med spisning er 250 kr., hvis man ikke ønsker at deltage i spisningen kan man komme ind efter kl. 20, og så er prisen pr. person 175 kr.
Tilmelding sker til Spar To på 27 19 02 48 eller på mail: foraarsfest@sparto-ullerslev.dk.
Læs mere om festen på www.sparto-ullerslev.dk.