Stor DM-oplevelse for U12-drengene

Det lykkedes ikke SUS Håndbolds U12 drenge at nå helt til tops ved det uofficielle danske mesterskab, som havde samlet de bedste U12 pige og drengehold fra hele landet i Hvidovre i den forgangne weekend. Alligevel holdet og trænerne en god tur med stor tilskueropbakning og masser af håndboldoplevelser mod de stærke hold.

Holdet sluttede blandt holdene fra 10. til 16. pladsen ved det DM-stævnet, efter SUS-drengene ikke fik den allerbedste start om lørdagen, selv om holdet fik en stærk opbakning, idet alle 10 spillere havde forældre og søskende med på sidelinien i Holmegårdshallen.

Første kamp mod Søften HF blev tabt unødigt stort 9-14, og derefter blev det 14-14 mod Herlev/Hjorten. I den sidste kamp mod Hanstholm havde SUS håbet at kunne vinde, men igen blev det til et nederlag - på 12-14.

Dermed endte SUS på fjerde- og sidstepladsen i puljen, og skulle så søndag spille placeringskampe mod holdene på 3. og 4. pladsen i de øvrige tre puljer. Her startede med en flot sejr på 13-11 over HIK fra København, hvor SUS-spillerne levede op til standarden fra deres flotte andenplads i den bedste fynske række i vinterturneringen.

Sidste kamp søndag middag blev også til SUS-sejr - 17-12 over Roskilde.

SUS U12 bedste drengehold ved DM-stævnet bestod af otte 2.års spillere og to 1.års. 2.årsspillerne, som rykker op til U14-holdene næste sæson er fire spillere fra Ullerslev, to, som er kommet fra BR 66 samt en spiller fra Nyborg og én fra TPI Odense. Alle forventes at fortsætte næste år, så talentmassen i SUS Håndbold i disse årgange er fortsat intakt.

U14 drengene starter allerede i denne uge forberedelserne til næste sæson. Det sker tirsdag den 5. maj kl. 17.00, med Christian Rahn og Helle Riget som trænere.

Se alle resultaterne ved at følge dette link:

http://www.hvidovrehaandbold.dk/sw/frontend/show.asp?parent=208083&layout=0

Der kommer billeder fra DM-deltagelsen en af de første dage..