Temperaturerne udenfor indikerer, at vinteren nærmer sig. Det gør håndboldkalenderen også, idet sæsonen starter for divisionsholdene i den kommende weekend.
I Nyborghallen indleder SUS Nyborg holdfællesskabet sæsonen i herrernes 2. division med et brag af et lokalopgør kl. 16.00 i morgen, lørdag den 22. september. Her kommer oprykkerne fra Svendborg HK på besøg til en forhåbentlig fyldt hal med masser af stemning.
Folkene bag holdfællesskabet og spillerne selv har gjort deres til, at premieren bør være et tilløbsstykke. Spillerne har trænet optimalt op til sæsonsstarten gennem hele sommeren, og lørdagens program er spækket med oplevelser for publikum. Foruden selve divisionskampen startes der for sponsorerne med et arrangement, og som forkamp spiller U12 pigerne fra SUS Håndbold mod Nyborg. Læs mere om lørdagens kamp i Nyborg her!
På søndag er der sæsonpremiere i Ullerslev Kultur- og Idrætscenter, dels for SUS Håndbolds damer i 3. division og dels for SUS Nyborg 2 i 3. division. Damerne, der som bekendt har fået tilgang af flere talentfulde spillere fra Nyborg, møder i deres kamp kl. 13.15 Jersie HK fra Sjælland. Herrerne spiller kl. 15.00 mod Dalby G&IF fra Nordvestsjælland.
SUS Håndbold håber, at rigtig mange tilskuere både vil tage turen til Nyborg i morgen, og vil være klar i Ullerslev igen søndag til de to spændende opgør!
PS: Alle øvrige SUS-hold indleder sæsonen i weekenden efter, dog alle på udebane. Se alle holdenes kampprogram under de enkelte holds sider under henholdsvis "Ungdomshold" og "Seniorhold" til venstre. Samtidig er der til højre på forsiden link til programmet for de kommende kampe i Ullerslev Kultur- og Idrætscenter.
Alle ønskes en god sæson!