Håndboldskole 2012

Hej med dig Så nærmer tiden sig til årets Håndboldskole i SUS Håndbold. Jeg håber du stadig glæder dig til at møde op Mandag d. 6 August i Ullerslevhallerne - Hal 1. Håndboldskolen kommer til at foregå hver dag Mandag til Fredag fra kl. 09.00 til kl. 15.00. Vi mødes hver morgen i Hal 1.

Årets tema på Håndboldskolen er Streethåndbold - Du kan læse mere om dette tema på www.streethandball.org

Cafeteriet har åbent hver dag i frokostpausen (11.30 - 12.30), men der kan kun købes drikkevarer og slushice, så derfor skal du huske at have en god stor madpakke med hver dag.

Hver dag skal du også huske at medbringe:

Indendørshåndboldsko og indendørssportstøj.

Udendørssportssko + udendørssportstøj(hold øje med vejrudsigten)

Drikkedunk.

Mandag vil du få udleveret håndboldskolepakken indeholdende bl.a T-shirt, Håndbolde og Drikkedunk.Så du behøver ikke at medbringe egen bold og drikkedunk mandag morgen. Dine håndbolde passer vi på i hallen hele ugen - så behøver du ikke at huske på dem hver dag.

Fredag afholder vi en turnering som afslutning på årets Håndboldskole og siger farvel og på forhåbentlig gensyn næste år. Forældre og andre er iøvrigt velkomne til at heppe med fredag.

Hvis du eller dine forældre har nogle spørgsmål både før og under håndboldskolen er i meget velkomne til at kontakte mig. Jeg deltager i Håndboldskolen hele ugen.

Ellers er der kun at tilføje, at vi glæder os meget og står parat og klar til at modtage dig og alle de andre håndboldspillere mandag d. 6 august kl. 09.00


Med venlig hilsen
Håndboldskolen i SUS Håndbold
Kontaktperson: Mette Hare Hansen 
Mobil tlf. : 28839114
e-mail : mettepige2@pc.dk