Det blev til endnu en sejr for U16 Drenge i forårssæsonens sidste kamp

Drengene har således kun sat 2 point til i foråret, og ender som nummer 2 i 2. division A á point med rækkens nummer 1 fra GOG, der i indbyrdes opgør er 1 mål bedre end SUS

 

På hjemmebane tog U16 Drenge søndag kl. 18.30 imod Aarup. Kampen startede meget lige, og først sidst i første halvleg fik SUS slået et lille hul til gæsterne fra Aarup, og kunne således gå til halvleg foran med 2 mål ved stillingen 14-12.

I anden halvleg kom SUS bedst fra start, og fik i løbet af de første knapt 20 minutter skabt et solidt forspring til Aarup, og førte efter godt 18 minutter med 26-17.

Aarup gav dog ikke op, og efter en god periode for gæsterne, fik de reduceret til stillingen 27-24 med 5 minutter igen. SUS sluttede dog bedst af og vandt kampen 31-26.

Det blev igen en kamp med god bredde og et velfungerende kontraspil, med 9 mål til følge. Henrik TP blev skiftet ind midt i første halvleg og stod en rigtig god kamp, med mange flotte redninger. Også Kewin Sørensen spillede en flot kamp og blev dagens topscorer med 8 mål.

Dagens målscorere: Kewin Sørensen 8 mål, Thomas Stuhr 6 mål (heraf 1 på straffe), Andreas ”Krølle” Johansen 5 mål, Mikkel Birch 4 mål, Jens Bebe, Alexander Verheij og Peter Lønne hver 2 mål og Kristian Ryberg og Henrik Skytthe hver 1 mål.