Drengene lagde godt ud med et par hurtige scoringer og et reddet straffe. Kontraspillet fungerede også fint i 1. halvleg, og godt midtvejs i kampens første 30 minutter lagde drengene afstand til Østfyn, og kunne således gå til pause foran med 5 mål.
I 2. halvleg kom Østfyn bedst fra start, og med 3 hurtige scoringer fik Østfyn for en stund det mentale overtag. Det lykkedes også Østfyn først at få udlignet og efterfølgende tage føringen, og med 10 minutter igen var SUS bagud med 2 ved stillingen 22-20.
Som set i tidligere kampe her i foråret bevarede SUS-drengene dog troen på sejr til det sidste, og med en fælles indsat sluttede de kampen af med 3 scoringer i træk, og sikrede sig således de 2 point med sejren på 22-23.
Kampens målscorere: Thomas Stuhr 6 mål (heraf 1 på straffe), Mikkel Birch, Kristian Ryberg og Andreas ”Krølle” Johansen hver 4 mål, Kewin Sørensen 3 mål og Henrik Skytthe 2 mål.
Forårssæsonens sidste kamp for U16 Drenge er søndag den 25. marts kl. 18.30 på hjemmebane mod Aarup.