Onsdag aften blev denne sæsons sidste træning i FHF’s Talent Center afviklet i Ryslinge, og det var med en vis spænding, at drengene mødte op, da spillerne efter træningen skulle have besked på, om de var med videre.
Det var et overvejende positivt resultat for SUS, idet både Peter Lønne Andersen (streg), Frederik Stammer (mål), Andreas ”Krølle” Johansen (venstre fløj) og Thomas Stuhr (venstre back og playmaker) kunne tage hjem med beskeden om, at de er udtaget til iagttagelsesstævne den 24. marts i Ringsted, hvor de skal spille mod Talent Center holdene fra Håndboldregion Øst. Forinden stævnet skal holdet fra FHF spille en trænings kamp mod Talent Center holdet fra kreds 8 i JHF. Det foregår fredag den 16. marts kl. 19.00 i TreFor Arena i Kolding. Og så tilbage til ”den ½ SUS’er” - Den tidligere SUS’er Kristian Jensen – som i år spiller for Oure I.E. – blev nemlig også udtaget til iagttagelsesstævnet. Dermed kommer 4½ spiller ud af de 15 der er udtaget på Fyn fra SUS – det er da helt godt!
Stort tillykke til drengene med udtagelsen og held og lykke med det videre forløb.