Det unge SUS-hold er ikke kommet sovende til succesen som debutanter i 2. division.
Trænerne Jørgen Christensen og Kim Pultz roser de unge spillere for en stor træningsflid og ikke mindst, at de nu har fået en voksen tilgang til det at få et hold til at fungere.
- Vi har efter første halvsæson fået bearbejdet det faktum, at vi ikke kunne vinde på udebane. Så snart vi kom bagud i de fremmede rammer, skyndte de fleste at skyde ansvaret fra sig. Her efter nytår er det som bekendt blevet til flere point på udebane, senest den flotte indsats her i dag mod Amager SK. Spillerne står nu sammen som et hold, og selv om det brændte på i slutfasen, spillede alle med stor fornuft, og trods deres unge alder med stor rutine. Vi har lært af nederlagene, og alle bakker hinanden flot op, lød det fra trænerne i bussen på vej hjem efter sejren på 29-26 i den svære udekamp..
Samtidig fremtræder SUS-holdet som holdet med den bedste kondition i rækken.
- Spillerne er meget trofaste til at møde op og yde deres bedste hver gang til træning. Det giver synlige resultater nu, roser Jørgen Christensen.
SUS-herrerne træner fysisk træning hver mandag, og om tirsdagen træner holdet sammen med Nyborgs tophold i 3. division, skiftevis i Ullerslev og Nyborg. Det har begge hold stor glæde af, påpeger Jørgen Christensen og fortæller at det hver gang foregår med cirka tre kvarters specialtræning i hver baneende og derefter kamp mod hinanden, hvor Nyborg dog har vundet de fleste gange.
Endelig er der så træning om torsdagen sammen med SUS' fynsseriehold og forberedelse til næste kamp i weekenden.
Dertil kommer, at spillerne stort set hver dag er i styrkecenter. Det får modstanderne i bogstaveligste at mærke, som her i dag, hvor de ellers fysisk stærke Amager-spillerne ikke kunne komme til optimale afslutningsmuligheder overfor SUS-forsvaret, der vel nok spillende sæsonens bedste kamp.
- Vi er naturligvis stolte over, at det i første sæson er lykkedes at være med helt fremme, og ser nu frem til de sidste fire svære kampe, siger træner Jørgen Christensen.
Herrernes fire sidste kampe:
Søndag den 11.03. kl. 14.30 - hjemme mod Nordsjælland Håndbold
Lørdag den 17.03. kl. 13.30 - ude mod Ydun BK
Søndag den 25.03. kl. 14.30 - hjemme mod Næstved/Herlufsholm
Lørdag den 31.03. kl. 14.30 - ude mod HIK
Se den aktuelle stilling i 2. division herrer pulje 3