Tag med til Amager og støt herrerne

Der er mulighed for at tage med spillerbussen til den vigtige kamp om 2. pladsen i 2. division mod Amager SK på lørdag. Der er afgang fra Ullerslev kl. 10.30. Tilmelding til Ann Karina Lindemann på mail Annkarina65@hotmail.com

 

SUS Håndbolds herrer har jo ikke den bedste udebanestatistik i denne sæson. Derfor har de brug for mest mulig støtte, når det på lørdag den 3. marts kl. 14.00 i Sundbyøster Hallen på Amager gælder den vigtige kamp om 2. pladsen i 2. division.

Derfor kører holdet på lørdag i en stor bus med god plads til tilskuere, og dermed håber spillere og klubben at rigtig mange tager med på turen for at bakke holdet op. Også klubbens ungdomsspillere opfordres til at tage med - og være et aktivt heppekor!

Bussen kører præcist kl. 10.30 fra Ullerslev Kultur- og Idrætscenter. Pris pr. person er 50 kroner, som opkræves i bussen.

Tilmeldingen foregår hurtigst muligt til Ann Karina Lindemann - skriv til hendes mail Annkarina65@hotmail.com (klik på linket) med navnene på deltagerne, som ønsker at deltage i turen.

Bemærk: Pladserne i bussen tildeles efter "Først til mølle princippet".

Vel mødt til en spændende tur til Amager og forhåbentlig med to SUS-point med hjem i bagagen!