SUS Håndbold havde noget at bevise efter en meget dårlig kamp i Jersie i deres første møde, hvor det blev til 33 – 22 nederlag, og derfor var pigerne også opsatte på at vise det de kunne.
Det hele startede også godt med et par hurtige mål efter nogle meget velspillet og tempofyldt angreb, men så var det som alt gik på standby, og vi kunne slet ikke koncentrere os om opgaven, da Jersie spille meget langsomt, og slet ikke i forsvaret.
I angrebet blev der egentlig sat nogle fine ting op, men afslutningerne var bare stolpe ud, og vi gik til pause foran 10 – 9.
Efter pausen var det status quo, det var bare stolpe ud, og det blev mere og mere alibi håndbold, hvor bolden bare blev spillet videre.
Men alle folk kæmpede en hvis legemsdel ud af bukserne, og med stillingen 18 – 19 til jersie, og uret på 29:37, valgte Denise Hannibaldsen at vi skulle have den ene point, og solgte sig selv dyrt i gennembrud, og fik udlignet til slut resultatet 19 - 19
Når man ser over en hel kamp, er dette et helt fair resultat, for vinterferien havde sat sine spor, og vi må konstatere at, uden træning, så kan man ikke vinde kampe.
Målscorere:
Amalie Skjerning 1.
Maria Jensen og Helene Sonne-Schmidt, hver 2.
Helena Storm og Denise Hannibaldsen, hver 3.
Trine Torp 6.
Kampens spiller blev fortjent Maria Jensen.