Herrerne fortsat ubesejret hjemme

SUS vandt sikkert kampen om 3. pladsen i 2. division med 30-21 over Team HK Køge for øjnene af ikke mindre end 350 tilskuere i Ullerslev Kultur- og Idrætscenter. På lørdag gælder det så kampen om andenpladsen kl. 14.00 i Sundbyøster Hallen på Amager.

 

Det lykkedes heller ikke Team HK Køge at fravriste SUS-herrerne status som ubesejrede i 2. division på hjemmebanen i Ullerslev i dagens kamp. Inden kampen, der blev overværet af over 350 tilskuere, lå begge hold med 19 point på 3. og 4. pladsen, men med Køge-holdet som bedst efter otte måls sejr i holdenes første kamp i Køge før jul. Denne gang blev det i stedet til en SUS-sejr på syv mål, så skal der drysses lidt malurt i bægeret, burde SUS-spillerne i slutfasen havde fastholdt forspringet på otte mål. Hvis holdene i sidste ende slutte lige på en afgørende oprykningsplads, så er sjællænderne stadig indbydes bedst.

 

Med sejren på 30-23 i søndagens kamp er SUS-herrerne nu på tredjepladsen i division, et point efter Amager BK, som netop er modstanderen i næste kamp. Opgøret spilles på lørdag kl. 14.00 i Sundbyøster Hallen, så forhåbentlig er der SUS-tilskuere, som tager turen med til Amager for at bakke holdet op i den svære udekamp.

Læs Fyens Stiftstidendes omtale om kampen her!