Nyt pokaldrama i Ullerslev torsdag aften

Det bliver forhåbentlig i en fyldt hal, at herrerne kl. 20.00 på torsdag spiller mod FIF fra 1. division. Mød op - og bak holdet op til en forhåbentlig ny pokaltriumf.

 

Så er der igen lagt op til en spændende pokalkamp i Ullerslev. De fleste husker nok sommerens ottendedelsfinale mod Nordsjælland Håndbold fra Håndboldligaen, hvor det trods et nederlag blev den hidtil største pokalsæson for SUS Håndbolds oprykkede herrehold i 2. division.

Torsdag den 8. december kl. 20.00 gælder det så det FIF fra 1. division, i dette års fjerde runde af Nordea Cup (landspokalturneringen).

FIF fra Frederiksberg har stolte traditioner, og lå således i sidste sæson i ligaen, og var forinden en del af det nu videreførte AG København-projekt. Holdet ligger dog ikke længere med helt fremme i dansk håndbold. Med kun fem point i de første 12 kampe indtager FIF sidstepladsen i 1. division.

Derfor kan publikum se frem til et spændende pokalopgør, da SUS Håndbolds herrer som bekendt indtil videre kan klaret sig flot i deres første sæson i 2. division - og er indtil videre ubesejret på det nye gulv i Ullerslev Kultur- og Idrætscenter. Så sent som i søndags gik det ud over et andet af fortidens storhold fra hovedstadsregionen, HIK, der blev besejret 33-28 af det unge, talentfulde østfynske mandskab.

Derfor er der håb om endnu et pokaleventyr for et forhåbentligt stort og veloplagt hjemmepublikum.

Som optakt til kampen deltager 43 personer i et sponsorarrangement i Kultursalen.