Endnu en hjemmesejr til herrerne

HIK sendt retur til Hellerup med et nederlag på 33-28. På torsdag kl. 20.00 gælder det så endnu en modstander fra hovedstadsregionen i pokalturneringen mod FIF fra 1. division.

 

SUS-herrerne har endnu ikke tabt i 2. division - på hjemmebane. I dag gik det ud over HIK, hvor det blev en sejr på 33-28 efter endnu en god indsats foran hjemmepublikummet.

I kampens første fase var holdene lige. Men fra stillingen 10-10 fik SUS skabt afstand til Hellerup-holdet. Igen dirigerede Mads Rydal flot angrebsspillet, med især topscorer Jacob Lindemann som en sikker afslutter fra højden.

Efter en skidt periode periode lukkede SUS modstanderne igen ind i kampen, hvor det lykkedes for HIK at komme på 23-24. Men i slutfasen strammede hjemmeholdet grebet, og en ny sejr kom i hus.

SUS' topscorere var Jacob Lindemann med 8, Mads Rydal 7 og Lasse Kok Hansen 5 mål.

Læs referatet af kampen på www.fyens.dk her.

På torsdag den 8.12. kl. 20.00 gælder det pokalkampen i 4. runde af Nordea Cup. Her kommer FIF, København, der ligger sidst i 1. division, på besøg. Og hvor det bliver spændende, om SUS-herrernes flotte hjemmestatistik kan fortsætte og om det dermed bliver den ny stor pokalsæson for det unge SUS-hold, der som bekendt sidste sæson nåede helt til ottendedelsfinalen.