Blot tre måneder efter seneste pokalkamp - ottendedelsfinalen mod ligaholdet Nordsjælland Håndbold - kommer der næste torsdag igen et topmandskab fra hovedstadsregionen på besøg i Ullerslev Kultur- og Idrætscenter.
Denne gang gælder det 4. runde i den indeværende Nordea Cup mod det tidligere ligahold fra FIF, København. Holdet med stolte traditioner, og som blandt andet var en del af det nu videreførte AG København-projekt, ligger dog ikke længere med helt fremme i dansk håndbold. Med kun fem point i de første 11 kampe indtager FIF sidstepladsen i 1. division.
Derfor kan publikum se frem til et spændende pokalopgør, da SUS Håndbolds herrer som bekendt indtil videre kan klaret sig flot i deres første sæson i 2. division.
Pokalkampen torsdag den 8. december fløjes op kl. 20.00 for et forhåbentligt stort og veloplagt hjemmepublikum.