Foruden en forhåbentlig ny håndboldoplevelse med SUS Håndbolds divisionsherrer vil der på søndag være en masse andre aktiviteter i Ullerslev Kultur- og Idrætscenter.
For dagens kampsponsor og SUS-supersponsor, SparNord i Nyborg, deler mascotten Frønse og SUS-ungdom i nye SparNord-spilletrøjer gaver ud til publikum. Desuden vil der være en publikumskonkurrence for de voksne, hvor banken udlodder to købmandskurve, 5 x 2 fl. rødvin og 5 sportstasker. Til børnene er der 10 stk. sportstasker og 5 x 2 biografbilletter.
Derfor håber klubben, at rigtig mange publikummer møder op i hallen til den spændende håndboldkamp og de mange SparNord-aktiviteter.