SUS og Nyborg drøfter elitesamarbejde

Der er nedsat en arbejdsgruppe fra begge østfynske håndboldklubber, som nu undersøger mulighederne for fremtidig samarbejde for klubbens bedste dame- og herrespillere.

 

Der er i dag udsendt følgende fælles pressemeddelelse:


SUS Håndbold og Nyborg GIF Håndbold drøfter fremtidigt samarbejde

 

Bestyrelserne i de to traditionsklubber har godkendt, at der nedsættes en fælles arbejdsgruppe, som skal drøfte rammerne for et fremtidigt elite-/divisionssamarbejde for de to østfynske håndboldklubbers bedste hold.

 

Arbejdsgruppen har holdt de første møder og er i fuld gang med arbejdet.

 

Parterne kan på nuværende tidspunkt ikke gå i detaljer om projektet, da mange forhold i sagens natur endnu ikke er på plads. Men klubberne har følt det rigtigt allerede nu at melde ud, at arbejdet er sat i gang.