Så starter vintersæsonen på hjemmebane for SUS Håndbold. U16 drengene var allerede i torsdags i Gudmehallerne, hvor det blev til et stort nederlag, men hvor SUS-mandskabet kun var bagud med et enkelt mål ved halvleg, og i dag lørdag var damerne i Odense, hvor det i 3. division blev til et nederlag på 17-31 mod Stjernen.
Herrerne lægger ud søndag kl. 14.30 mod BK Ydun på hjemmebane, og forhåbentlig går det bedre her. Derfor håber spillere og klubbens ledelse, at rigtig mange tilskuere møder op kl. 14.30 søndag for at hjælpe herreholdet godt i gang i 2. division.
Det er ved indgangen muligt at købe SUS-inskud à 150 kroner. Ved køb af 2 stk. giver det gratis adgang til samtlige hjemmekampe i hele sæsonen.
Desuden vil der også være lotteri med fine gevinster, og som noget nyt vil der ved hver divisionskamp være musikledsagelse. Derfor er der lagt op til ekstra god stemning i Ullerslev Kultur- og Idrætscenter i denne sæson.
Kom og mærk SUS'et!