1300 kommer til Nordea Cup

De sidste forberedelser til SUS Håndbolds store stævne i 11 østfynske haller i den kommende weekend er i fuld gang.

Forberedelserne til weekendens store arrangement kører lige nu på højtryk. Kun et enkelt afbud er indløbet - fra Faaborg HK's U14 piger B, hvor der nu arbejdes på at finde en afløser. Ellers har alle øvrige 118 hold meldt sig klar, og alle i SUS Håndbold glæder sig til at tage imod de mange gæster på fredag (alle de mange hold, som overnatter fra fredag til lørdag), og til de øvrige, som møder op til første kamp lørdag.

I løbet af lørdag den 17. og søndag den 18. september bliver der spillet over 300 håndboldkampe i 11 østfynske haller ved Nordea Cup 2011 (se programmet her). Omkring 1300 spillere fra 8 til 14 år og deres ledere fra klubber fra hele landet deltager, og heraf skal næsten 1.000 overnatte og bespises (se overnatningsplan her). 

Frivillige fra SUS Håndbold sørger selv for al madlavningen og indkvarteringen på skolerne i Ullerslev, Langeskov og Aunslev.

For at få transporteret de mange stævnedeltagere rundt på Østfyn, vil 7-8 Bergholdt-busser køre i pendulfart imellem hallerne og skolerne i det meste af weekenden - se busplanen her.

Næsten 200 frivillige SUS-medlemmer, forældre og øvrige med tilknytning til klubben er i arbejde i stævneweekenden, for at det store arrangement igen i år får en vellykket afvikling.

Følg med i de sidste forberedelser og under selve stævnet her på hjemmesiden under Nordea Cup. Her vil der løbende blive kunne læses sidste nyt og resultater.